- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
96

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - V. Hørup: Del politiske Resultat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

Det politiske Resultat. 96

Med Bondevennernes Partideling begynder det Arbejde for
at give Forfatningen Liv og Virkelighed, som nu er strandet og
har taget Forfatningen med sig i Skibbruddet. Den fri Forfatning
er Regeringen ved Partier, den er dette alene, og den er hverken
andet eller mere. Den er et Ord, et Løfte, en Mulighed, indtil
Partierne griber den og realiserer den. Om det er godt, at
Regeringen er en Partiregering, og om det ikke var bedre, at
Regeringen var upartisk, vedkommer os ikke i denne Forbindelse. Det
er for stort et Spørgsmaal for i Aften. Jeg vil blot spørge Dem,
om De tror, at Cæsarismen er bedre eller Czarismen. De vil
maaske sige: „Nej, men den oplyste Absolutisme er bedre, thi den
er upartisk*. Det er sandt. Efter sit Begreb er Absolutismen
upartisk, Landets Fader er en Fader for alle Landets Børn,
Landets Forsyn vaager over alle sine Undersaatter. Hvordan det ser
ud i Praksis, er et andet Spørgsmaal. Men saa har
Partiregeringen andre Fordele. Den Kraft og Fart og Bevægelse, hvormed
den rører Masserne, er en Vinding. Den lidenskabelige Interesse
for Fællesanliggenderne er en Vinding. Det er en Vinding, at de
bedste Mænd tvinges til at arbejde i det menige Folk og bekymre
sig om det, og det tvinges de til, fordi Stemmerne er den eneste
Vej, ad hvilken de kan komme frem selv og med hvad de har at
føre. Men det er ikke Hovedsagen. Regeringen ved Partier er de
skiftende Partiers Regering. Det er Hovedsagen. Deri ligger
Modvægten mod Partiskheden. Principet „i Dag mig, i Morgen
dig" dæmper Lysten til at knuse hinanden, den ny Regering
træder ikke til for at omgøre alt, hvad den gamle har gjort, men
for at bygge videre derpaa. Selve Forfatningen indeholder
Midlerne og Muligheden for at blive en Regering kvit, der misbruger
sin Stilling og kompromitterer sit Parti, saa at det taber Flertallet.
Paa fredelig og regelmæssig Vis indtræder de ny Lag, der arbejder
sig frem i Samfundet, de ny Tider, der sejrer i Folkets Bevidsthed,
i deres berettigede Plads. Dertil har man en fri Forfatning, for at
den skaj stadfæste de Omvæltninger, der fuldbyrdes i Samfundet,
legalisere Revolutionen, efterhaanden som den erobrer Stemmerne
fra det ringere over til det bedre. Det er Absolutismens Løsen:
„Vi viger kun for Magten". Den fri Forfatnings Løsen er: „Vi
viger for Valgene.

Og hermed staar vi ved det politiske Resultat.

Absolutismen er den uafhængige Regering. Uafhængig af
Folket, af Tiderne, af alle Omskiftelser hviler den i sin egen Vis-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free