Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - V. Hørup: Del politiske Resultat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det politiske Resultat.
101
De kan høre Ministre og ordførende Rigsdagsmænd bebude, at der
i Aar er Sandsynlighed for en Finanslov. Ved et heldigt Træf
naturligvis! Paa Grund af en lykkelig Elasticitet i Menneskenes
Sind! Hvis der var en Forfatning, vilde Tanken om, at der ingen
Finanslov skulde blive, aldeles ikke kunne opstaa i en normal
Hjerne. Naar der er en Forfatning, kan der simpelthen ikke
regeres uden Finanslov. Ministeriet er forsvundet en god Tid, inden
Ti kommer saa langt. At der er en Forfatning, vil sige, at der
altid er og skal være en Finanslov. Naar dét ikke staar fast, er
der ingen Forfatning, og saa er det ganske ligegyldigt, om det i
et enkelt Aar træffer sig, at der er en Finanslov, eller det træffer
sig, at der ingen er. Der er ingen Forskel paa de Aar, der er
ikke mere Forfatning i det ene end i det andet, thi at der er en
Forfatning vil sige, at Finansloven altid og uden Undtagelse er en
ufravigelig forfatningsmæssig Nødvendighed.
Naar Ord og Begreber er saa slingrende hos ledende
Politikere, hvor kan De saa vente, at den menige Mand skal se klart?
Vi har jo alle Forfatningens Fagter og Grimasser, vi har ikke blot
Diæterne, som Prof. Matzen anser for et usvigeligt Vidnesbyrd om,,
at der er en Forfatning, men vi har Valg hvert tredje Aar,
Valgkamp, Kandidater og Modkandidater, Kaaringer og skriftlige
Afstemninger over hele Landet. Vi har Rigsdag det halve Aar med
Taler og Forslag og Vedtagelser og Forkastelser. Hvad vil en
Frihedsmand mere? Forfatningens Løveskind breder sig stort og
majestætisk over hele den gamle Kaserne, det er ikke hver Mands
Sag at høre, hvilket erbarmeligt Æsel, der skryder ud af Huden.
Levede vi endda i et Land, hvor man i det daglige Liv mødte
ikke blot Æsler, men ogsaa Løver, saa vilde det være forholdsvis
lettere at skelne Dyret fra Pelsen. Men vort Forfatningsliv har
været en uafbrudt Kamp om Forfatningen. Vi har aldrig set
Forfatningen udrette noget af det, man har en Forfatning til, vor
Forfatning har aldrig lagt Magten over i andre Lag end dem, hvor
den ogsaa laa under Absolutismen, den har aldrig gennemført
noget, der kunde kaldes et Brud med det fra Fædrene nedarvede,
der er i alt, hvad der er sket siden 1849 intet, absolut intet, som
ikke lige saa godt eller bedre kunde tænkes at være sket under
Absolutismen. Hvorfor er det da underligt, at Folk ser paa det,
der nu gaar for sig, og synes, at det gaar ganske godt, og at det
gaar nogen lunde, som det altid har gaaet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
