Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - V. Hørup: Del politiske Resultat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Det politiske Resultat. 104
Partimand kan ikke sige alt, hvad han selv trøster sig til at
forsvare, han maa ogsaa tænke paa, hvad hans Partifæller er i Stand
til at forsvare. Han kan ikke tage enhver Sag op, der synes ham
værd at fægte for, han maa spørge sig selv, om den Sag egner
sig til at være en Partisag. Der er Hundreder af Hensyn, som
den stramme Partikamp nøder den enkelte til at tage. De vil
forstaa, hvad jeg mener, naar De tænker paa de næsten naragtigt
smaa Ord, hvormed Partierne har ført denne store Kamp. Højre,
der skulde ildne sine Tilhængere op til at flamme i Begejstring
for Statskupet, har ikke dertil brugt voldsommere Ord end de
sagtmodige: „Grundlovens Bevarelse" eller „Hævdelsen af god Sæd
og Skik". Det ligger i Sagens Natur, at Oppositionen maa fyre
noget stærkere under Kedlen. Men tænk dog paa, hvad man
f. Eks. har været nødt til at gøre ud af en beskeden Henstilling
oin at overveje Nytten af ny Militærudgifter. Det er ny Udgifter
og ny Projekter, der er Tale om, men det ikke urimelige
Spørgsmaal: hvad de skulde nytte, er hørt som et af Oppositionens
for-vovneste og mest bespottelige Ord, der frækt traadte alt, hvad der
var tapre danske Mænd helligt og kært, under Fødder. Jeg husker,
at Folketinget i fem eller seks Dage havde forhandlet om et
dødfødt Hærlovforslag. Der var ikke et Menneske, hverken i Højre
eller Venstre, der ikke vidste fuldkomment sikkert, at der intet
skulde komme ud af det Forslag. Jeg spurgte, om ikke en hel
Uges Taler kunde være nok til at pilke den døde Torsk. Skønt
denne Spydighed mere ramte Folketingets udførlige Veltalenhed
end selve Lovforslaget, blev den døde Torsk for en Mængde af de
efterlevende saa at sige hele deres Politik. Den Resignation,
Parti-kampen paalægger den enkelte, er ikke ubillig. Der ofres noget
for at vinde noget. Til Gengæld ligger hele Partiets Vægt i den
enkeltes Sag, som er blevet en Partisag. Er Ordene smaa, gælder
de des mere, fordi de binder og forpligter mange. Men i-en
almindelig Opløsningstid, hvor Vederlaget glipper, tør man ikke
vente disse Ofre og denne Resignation af den enkelte. Det
Princip, man i Rigsdagen kalder Løsgængerprincipet, vil brede sig, i
Stedet for at tynge med en samlet Magt vil de enkelte foretrække
at fægte med deres egen Kaarde og for deres egen Regning, og
denne rimelige Tilbøjelighed, der er en naturlig Frugt af
Opløsningen, virker tilbage og skaber mere Opløsning.
Jeg har sagt Dem, hvad jeg mener om det politiske Resultat
og De vil ikke tvivle om, at jeg mener, at det er inderlig slet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
