Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Lyrik.
Renæssance-Dekoration og noget endnu mere løseligt over
Behandlingen end ved den forrige Digtning.
Efter den „graanede Skjald" nu til „de smaa Pilte" eller
Sidensvansene og Vipstjærtene i Lunden; de synger med et helt
andet Næb.
Peter Nansens „Maria" er en grumme let og flygtig Bog,
der fordunster efter at have beredt Læseren et Øjebliks Nydelse.
Det er en indtagende og sprudlende lyrisk Improvisation. En
„Historie" er det ikke; med vittig og klædelig Letsindighed spilles
der Halløj med Læseren og Illusionen, og det overlades flot til
vor egen Fantasi at ordne og udfylde Begivenhedernes ydre
Forhold, som vi bedst kan. Noget alvorligt Forsøg paa at sætte sig
selv eller os over i Marias Skind foreligger heller ikke. Hun er
ene den søde Genstand for Fortællerens Hyldest og Drømme,
Adepten, han indvier i sin Kærlighedens Doktrin, og som snart
lærvillig gør sin Mester al mulig Ære. Bogens Indhold er selve
det overgivne og udfordrende Humør til at elske, der paa en noget
lapset og opsigtsøgende Maade stiller sit Liv og sin Lære til
Skue. Den selskabelige Anstand er ulastelig bevaret, selv hvor de
delikateste, utroligste Emner behandles. Elegant spadserer de
omskrivende Konversationsord som paa en papirtynd Is over dristige
Dybder. Med en drilsk Stilfærdighed, der lader, som ingenting er
iVejen, og tager det hele som det naturligste af Verden, siges der
og gøres hele Tiden Ting, der i høj Grad er egnede til og er
beregnede paa at give Sæt efter Sæt i Bedsteborgerne. Fortælleren
raader Kvinderne til nogen Sparsomhed i Brugen af de Fagter,
hvormed de oftest til det sidste hævder sig som forførte. De
imponerer jo dog ikke Mændene og frister dem blot til brutale
Ord og Handlinger, „hvilket betager Begivenheden meget af dens
Skønhed og Højtidelighed og forskertser vedkommende Dame Livets
yndefuldeste Minde". En meget kættersk Jubelfanfare istemmer
Forfatteren ogsaa til Ordet „Forbi". Med fornuftigt og besindigt
Alvor, der visse Steder hæver sig til etisk Strenghed, docerer han
sin Libertiner-Moral for Maria. Han udtaler et oprigtigt Tvi! over
den Kone, der paa en opsigtvækkende Maade gør sin Mand til
„Hanrej" og indprenter Maria at blive en klog og kærlig Hustru
for hendes tilkommende Mand og aldrig at blive denne utro med
andre end med ham. Men allermest skal Borgerfolkene forbløffes
ved det Elskovssværmeri, der opføres paa dette Grundlag af elegant
Kynisme. „Min Jomfrubrud, min Maria ... Hellige Nat, da Maria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
