Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Centrum, Venstre og Højre 1848—54*.
141
og nu er gennemført der, men som her i Norden endnu har langt
tilbage. Den var den naturlige Konsekvens af Aarhundredets
Tankegang; fra det Øjeblik af, da man gik ud fra, at Folket, ikke
Kongen, var Statens vigtigste Del, maatte det blive det første store
Maal at drage Staternes Grænser efter Nationaliteten uden Hensyn
til Fyrstefamiliernes Bekvemmelighed. Derfor er dette Aarhundredes
Kampe væsentlig kæmpede under Nationalitetens Banner.
Den første Opgave for et nationalt Parti i Danmark blev
naturlig at gøre Front mod den overmægtige tyske Indflydelse,
som den holstenske Embedsadel øvede i København. Fra
Wallenstein Dage havde Planen om Danmark som tysk Admiralstat
spøget i tyske og danske Hjerner, en Plan, som ikke altid var
vore Konger imod. Aarhundreder igennem havde den danske
Regering begunstiget Tyskheden i Sønderjylland, en Politik, som faar
sin rette Belysning ved at sammenlignes med de svenske Kongers
Politik i Skaane. Den oldenborgske Families Politik havde til
Danmarks Ulykke været en Tilslutning til Tyskland, en
Indblanding i dettes Forhold; mod denne Politik stillede man nu
Kravet om en Genforening med Sverig og Norge. Oldenborgerne
iiavde ofret Sønderjylland paa deres tyske Tilbøjeligheders Alter,
de Nationalliberale krævede det bevaret for Norden.
•Der var dog over deres nationale Politik en vis Vaklen,
som de indviklede Forhold naturlig førte med sig. Traktaterne,
den bestaaende Ret, sikrede Danmark hele Sønderjylland, — saa
mente man i det mindste, — men Sydslesvig var tysk af
Nationalitet. Og havde det kun været Traktaterne, der talte for
Ejdergrænsen, saa havde man vel ladet de indviklede Dokumenter
være, hvad de være vilde, og holdt sig til Nationaliteten. Men det
var ikke saa. Sønderjylland lige til Ejderen var jo gammelt dansk
og nordisk Land; at bringe det udelt med som Morgengave ved
Pagten med Sverig og Norge, var Centrums skønneste Drøm. Derfor
blev Sønderjyllands Deling, — i sig selv vanskeliggjort ved de
store Strækninger med en blandet Befolkning, — kun en
Nødhjælp, som en Del af Førerne i vanskelige Øjeblikke tyede til;
Partiets virkelige Program blev altid Ejderstaten. Ogsaa i deres
Skandinavisme viser sig en vis Usikkerhed. De saa vel klart, at
Tilslutningen til Sverig-Norge var en Nødvendighed, men den
stod nærmest for dem som en Fremtidsdrøm, som noget, de blot
skulde forberede. Der gaves vistnok Øjeblikke, i hvilke et dristigt
Skridt fra de nordiske Staters Side ingen Modstand vilde have mødt i
Tilskueren. 1896. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
