Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Centrum, Venstre og Højre 1848—54*. 150
over, saa var Nationaliteten en ret ligegyldig Sag. Derfor saa de
tyske blandt dem med stille Tilfredshed, de danske med rolig
Ligegyldighed Sønderjylland fortyskes. For dem var Helstaten
Maalet; om Danskerne eller Tyskerne raadede i den, syntes dem
mindre vigtigt, men helst saa de, at det var Kongen, der raadede,
højt hævet over Nationernes Strid.
Deres Slagord var, at man maatte føre en realistisk Politik,
bøjende sig for den europæiske Nødvendighed, og for dem var der
kun et, der var Realitet, og det var bestaaende Traktater og
legitime Fyrsterettigheder; det ny Aarhundredes virkelige reale Magter,
Nationalitets- og Frihedsbevægelsen, var for dem kun doktrinære
Professorers utopiske Fantasterier.
Der var imidlertid en Ting ved disse Traktater, som var
dem i allerhøjeste Grad ubehagelig. Den bestaaende Arveret gav
sikkert en Del af Holsten, efter manges Paastand hele Holsten
og hele Slesvig, en fra Danmarks forskellig Arvefølge. Det
blev da deres Maal at raade Bod herpaa og skaffe Traktater,
som garanterede Monarkiets Integritet. Og de fik dem; de fik
europæiske Garantier, Warschauer- og Londonerprotokoller,
augustenborgske og hessiske Renunciationer; men disse Garantier viste
sig alle skrøbeligere end det Papir, hvorpaa de var skrevne, da
den tyske Nationalitetsbevægelse rejstes mod dem.
Det blev i Overensstemmelse med disse Ideer, at Aftalerne,
som fulgte efter Treaarskrigen, sluttedes, men end større
Betydning fik de derved, at de ogsaa tvang de Nationalliberale ind
paa lignende Vej. Da disse ved Slutningen af 1854 overtog
Regeringen, var Helstaten en Kendsgerning, som det var umuligt at
se bort fra; kun langsomt og ad Omveje kunde de Nationalliberale
komme tilbage til deres egen Politik, og kostbare Aar var da
tabte. Paa et Punkt var endogsaa en Del Nationalliberale blevne
smittede af Helstatsideerne: de vilde nok beholde Holsten knyttet
til Monarkiet i Personalunion med Danmark-Slesvig.
Det er i vore Dage almindeligt at se paa Højres
Helstats-politik med gunstige Øjne; de Nationalliberales Politik slog jo fejl.
Det synes mig dog ret urimeligt deraf at slutte, at
Helstatspoli-tiken vilde være lykkedes, og det staar for mig, som vilde
Helstatens Gennemførelse have været en endnu større Ulykke for
Danmark end den, som overgik os i 1864. Saaledes som den
nationale tyske Enhedsbevægelse alt den Gang var, er det givet, at
kun en eneste Form for Helstaten vilde været mulig, nemlig den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
