Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Centrum, Venstre og Højre 1848—54*.
153
Vegne udenfor deres egen snævre Kres mødte de den dybeste
Mistro; og som en slagen ja en forfulgt Opposition kan føie sig
Dassten som Sejrherre, naar den har den offentlige Mening med
sig, saaledes kan Magthaverne føie sig som forfulgte, naar den er
imod dem. Ørsted og hans Venner havde en Gang været
Kongens og Folkets Mænd, saa blev de kun Kongens, og fra 1848 var
ogsaa det forbi. Man forstaar, at dette kunde skabe Bitterhed, og
at de, da de atter havde Magten i Hænde, kunde føie Lyst til at
hævne sig paa dem, der havde røvet dem Kongens og Folkets
Gunst. Heraf den lidet ridderlige Form, som Partiets Kampmaade
ofte antog. Man ser dem Gang efter Gang spille Udlandet ud
mod deres hjemlige Modstandere, give Udlandets Diplomater
Skildringer af disse, som højlig maatte skade Danmarks Stilling; man
ser dem under deres sidste Forsøg paa at beholde Magten vise
en Hensynsløshed overfor nationalliberale Embedsmænd, som tager
sig des grellere ud, naar man husker, at næsten alle Centrums
Førere var Embedsmænd, og som staar i den stærkeste
Modsætning til den Maade, hvorpaa Centrum optraadte overfor
Embedsmænd af Højre. Selv saa maadeholden en Modstander som Madvig
har mod dem rettet Beskyldningen for at sætte Partinaget over
Hensynet til Fædrelandet. Om Forhandlingerne mellem
Konservative og Nationalliberale hos Christian IX den 23. Dcbr. 1863,
siger han, at han med Sorg saa „den Bitterhed, hvormed nogle
Medlemmer syntes at lægge mere Mærke til deres Modstanderes,
det hidtilværende Ministeriums og det saakaldte nationalliberale
Partis Forlegenhed end til Fædrelandets farlige Stilling*.
Ikke blot som politisk Parti men ogsaa som Embedsmænd
under nationalliberale Ministerier kom Mændene af Højre til at øve en
hemmende Indflydelse. Selv blandt Officererne viser delte sig
allerede i 1848. „Flere Officerer, deriblandt Oberst Rye,
Kauf-mann og Irminger følte sig trykkede af deres slesvigholstenske
Forbindelser og var næppe skikkede til at føre Tropper mod Fjenden.
Rye kom selv, skriftede sin Svaghed og bad om at blive hjemme
for at danne Reservebataillonen. En eller to Dage efter, da
Ba-taillonen skulde marschere, kom han igen og bad om at maatte
føre sin Bat. Kaufmann bad ogsaa om at blive og blev44, skriver
Tscherning fra sin Ministertid. Dette fik dog ikke i 1848 den
Betydning som i 1864; det var jo den Gang Oprørere, Kampen gjaldt,
og mod dem kæmpede konservative Officerer med Lyst, ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
