- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
167

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Centrum. Venstre og Højre 1&48—54.

167

blev ikke bedre, da Scheele blev det ny Ministeriums
Udenrigsminister. Heller ikke da skete skandinaviske Forsøg.

De Nationalliberales Tid er nu svundet, deres Program
synes glemt. 1 1864 led deres Politik Skibbrud, og deres Parti
blev fra denne Stund den Syndebuk, der kom til at bære alle de
Synder, Danmarks Folk og Danmarks Konger gennem Aarhundreder
har begaaet. — Efter 1864 forsvandt deres Førere snart fra den
politiske Skueplads, hvor deres Magt var brudt; det store Flertal
af de Menige forlod de gamle Faner og samledes i Højres Rækker.
De bidrog en Del til at omforme dette Parti, fra hvilket jo nu de
egentlige tyske Elementer var forsvundne, men alt i alt blev dog
det moderne Højre langt mere en Ætling af Halvtredsernes Højre
end af Centrum. Noget lignende gælder Venstre. Skønt
Halvfjerdsernes unge Intelligens ved sin Tilslutning skaffede det et
Element, det hidtil havde savnet, er dog ogsaa vore Dages Venstre
i nær Slægt med Fortidens. Disse to Partier skabte Grundloven
af 1866, de har siden da kæmpet om dens Forstaaelse. Et Gode
har denne Kamp bragt: Interessen for Landets Anliggender er
naaet ud i videre Krese end før; men som Udbredelsen er bleven
større, er Intensiteten formindsket, og ogsaa Udbredelseskulminationen
synes nu overskreden. Fortsættes endnu længer en Politik som
den sidste Menneskealders, saa turde den Dag være nær, da
Folkets Ligegyldighed bliver saa stor som i Enevældens Dage.
Baade Højres og Venstres Politik i de forløbne 30 Aar har
hovedsagelig været et Udslag af den Reaktion mod den nationalliberale
Politik, som fulgte efter Nederlaget i 1864.

Kernen i denne Politik havde været Interessen for hele
Nationen, for de samlende nationale Opgaver. Ogsaa for Højre
og Venstre har naturligvis disse Opgaver altid spillet en Rolle,
men det centrale i deres Politik har de aldrig været.

Det synes som om 1864 har tilintetgjort Troen paa, at der
paa disse Omraader er Mulighed for at udrette noget, og man har
da i Stedet fordybet sig i Parti- og Klasseinteresser. Fremskridt
og Reaktion, Frihed og Kongemagt i almindelig europæisk Forstand
har man kæmpet om, og man har ofte følt sig nærmere i Slægt
med Meningsfæller i Udlandet end med Modstandere i Danmark.

Og ved Siden heraf har de Elementer til Klassepolitik, —
Købstad-, Godsejer-, Bonde- og Arbejderpolitik, — som fandtes i
Fortidens Højre og Venstre, naaet en rig Udvikling. Det ser jo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free