Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
179
Modsætningen stor mellem det franske og det danske Teater! For den
suvereneste af alle Suveræner og for hele Publikums Øjne latterliggør
og foragteliggør Moliére Repræsentanter for sit Lands Adel, som nu i
George Dandins bedærvede adelige Firkløver. Og hans Efterfølgere bliver
i Sporet, det vrimler med franske Komedie-Satirer over adelige.
Derimod hos os, i vort klassiske Lystspil ? Der er jo slet ingen adelige i
det Eller stikker endelig en Adelsperson et Øjeblik Næsen ind ad Døren,
kan man være temmelig vis paa, at det er Tyskheden og ikke
Adels-tænkemaaden, det gaar ud over. Først i de allersidste Aar, hos Topsøe
og Schandorph, har der været et lille Tilløb til at gaa videre. Ellers
ser det ud, som om vore Digtere i deres Hjertes Dyb har huset Hr. og
Fru og Frk. Sørensens evige Hjertens Mening, at Grever og Baroner er
da alligevel en Slags højere Menneskerace. Og det er om dette danske
Folk, at Fusentaster forsikrer, det er saa demokratisk anlagt, saa aldeles
enestaaende demokratisk.
Ligesom George Dandin er den eneste af Moliéres virkelige
Komedier, hvori han „har ladet en gift Kone glemme sin Pligt", saaledes er
Julestuen Holbergs allereneste Komedie af samme Art. Begge Digterne har
faaet hvasse Ord for deres Umoralitet. Og Holberg har jo rigtignok ogsaa
spændt Buen noget højt. Saa vidt, som man kan forstaa, har han tænkt
sig sin Angelique (Leonora hedder hun) som Moder; det har været
Teatertradition at fremstille hende med et spædt Barn paa Armen.
Dernæst har han gjort hendes Hjælperske, Tjenestepigen, mere udtalt
løsagtig, end Tjenestepigen er hos Moliére. Og endelig det allergroveste!
I det franske Stykke kommer Svigerforældrene meget imod deres Vilje
til at fremme Galanens Efterstræbelser efter den unge Frue. Hos
Holberg derimod bor Galanen hos et Par velstaaende Borgerfolk: og dette
Ægtepar kort og godt tübyder Galanen deres Bistand til at faa forført
Fruen, ja da hendes Mand griber ham paa fersk Fod, ryger de i Haarene
paa Manden og prygler ham. Meget djærvt, men ikke meget fint: den
plumpe Lastefuldhed i Stedet for den belevne! — Og se saa engang paa
den unge Frues Karakter i fransk og dansk Udgave. Hos Moliére
forgaber hun sig af Koketterelyst, af Forfængelighed, af Erobresyge, af Lyst
til at komme i med Selskabets Creme. Hos Holberg er hun vel
ogsaa nok lidt betagen af Galanens „Finhed" (det foreskrives udtrykkeligt,
at han skal være „vel klædt"). Men Hovedaarsagen til, at hun
forglemmer sig, er dog hendes Hjerte, hun er ganske ærligt og heftigt forelsket.
Holberg, der har Ord for at bemenge sig saa lidt med Passioner, gaar
her endog saa vidt, at han lader hende aabne Stykket med en
Kærligheds-Monolog, bag hvis stive Vendinger der knitrer en ganske antagelig
Brand. — Endelig Forskellen i den franske og den danske Frues Maade
at behandle Ægtemanden paa! De overlister ham begge. Men Fru
Angelique taler rent ud af Posen, er selvbevidst, selvsikker, hjælper sig ved hurtig
Aandsnærværelse. Fru Leonora derimod forstiller sig, snakker sin Mand
efter Munden, lader kærlig, søger saa at snyde ham bag hans Ryg. Den
ene er modig og fiffig, den anden fejg og underfundig. ... Og maaske
der i al denne Psykologi er en Del, som gælder den Dag i Dag, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
