Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - C. Ussing: Upartiskhed hos Dommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Upartiskhed hos Dommeren. 183
sammenkæde Forestillinger og ved Sammenligning danne
Slut-ningsrækker. Vælgeevnen beror paa en Indsigt i Meningernes
Grunde og Grundes Grunde, det vil sige en Indsigt i deres
Forenelighed med andre alt tilegnede Forestillinger. Den,
der ser denne Overensstemmelse for Meningen A’s Vedkommende,
men ikke for Meningen B’s Vedkommende, han er eo ipso af
Meningen A. Der bliver altsaa ikke Plads til en ny Evne,
enVælge-evne, thi det, at se en Menings Grunde og at indse en Menings
Rigtighed, de to Ting er identiske.
Men dette er ikke rigtigt. Enhver har kendt Mænd med
frodig Fantasi og klar Logik tU at sammenkæde Forestillinger og
danne Slutningsrækker, Mænd, som kan give en overraskende
Rigdom af Grunde for enhver Mening, og som dog selv ingen Mening
har, fortrinlige Advokatnaturer, men’ uden Dommerevne. Og
enhver af Dem har staaet overfor forskellige Meninger, der har været
lige rigt og lige dybt begrundede, og dog har De valgt den ene
og forkastet den anden Mening.
Den Evne, der tales om her — og velforstaaet er det jo
ikke Evnen til at vælge rigtigt, dømme rigtigt, men den blotte
Evne til at dømme, træffe Valg — den Evne har ikke hjemme i
Forestillingslivet, det er Evnen til at føie Behag eller Ubehag ved
en Mening, det er en Evne af rent emotionel ikke af — om jeg
saa maa sige — intuitiv Natur.
Det vil ses tydeligere, naar jeg stiller Spørgsmaalet paa en
anden Maade, naar jeg spørger: Hvoraf ved De, hvilken af to
Meninger, der er Deres? De vælger Meningen A, men hvoraf ved
De, at det er den Mening, De vælger? De forstaar jo ogsaa
Meningen B og ser dens Grande. Lad os antage, at begge Meninger
er Dem meddelte og Grundene til begge Meninger nøjagtigt
forklarede Dem. De forholder Dem altsaa intellektuelt til begge
Meninger. Hvad er det da hos Dem, som derefter siger Dem, at De
er kommen i et personligt Forhold til en af Meningerne, at
den er bleven Deres? De vil ikke kunne svare mig andet, end at
De føier det. Man^ kan blive ved at stirre saa længe, det skal
?aere, paa de to Meninger, deres Grunde og deres Konsekvenser.
Saa længe man ikke føler Behag eller Ubehag overfor de forskellige
Forestillingsrækker, saa længe har man ingen Mening om
Spørgsmaalet, og Sprogbrugen udtrykker sig træffende, naar den siger,
at man ,er lige glad".
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
