Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - C. Ussing: Upartiskhed hos Dommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 185 Upartiskhed hos Dommeren.
Al videnskabelig Tænkning er vistnok i sidste Instans Forberedelse
for menneskelige Handlinger, men den retsvidenskabelige Tænkning
er det i første Instans, derfor er vi her inde paa Viljeslivets Gebet,
og derfor træder det emotionelle Moment saa stærkt i Forgrunden.
Efter denne Antydning af, hvor nærværende Undersøgelse
stiler hen, vil det være nødvendigt i al mulig Korthed at omtale
nogle Egenskaber ved Følelseslivet i Almindelighed.
Foruden de differentierede Følelser, der hver har sit Organ
(Sanserne), nævner man som bekendt Almenfølelsen, der ikke har
noget bestemt Organ, men er en Følelse af Lyst og Ulyst, af
hemmet eller fremmet Livsvirksomhed. Lystfornemmelsens
Symptomer er Følelse af forøget Muskelkraft, Udvidelse af Blodkarrene,
Lethedsfornemmelser over Bryst, Hjerne og Underlivsorganer,
Varmefornemmelse. Ulystfornemmelsen ledsages af Blodkarrenes
Sammentrækning, en Fornemmelse af nedsat Muskelkraft, af Tyngsel
over Bryst, Hjerne og Underlivsorganer og Kuldefornemmelse. Det
er rent legemlige Fornemmelser, men det er uafgjort, hvor disse
Fornemmelsers Hovedsymptom er at finde saavel som deres fysiske
Centralaarsag. Maaske sættes det hele i Bevægelse gennem de
vasamotoriske Nerver, der udvider og sammentrækker Blodkarrene
og derved fremkalder henholdsvis Følelsen af Lethed og Kraft eller
Følelsen a f Tyngsel og Slaphed. Men i alt Fald fremkaldes disse
Fornemmelser af rent fysiske Aarsager. Alle kender Fornemmelsen
af Spænstighed og Lethed, fremkaldt ved Afgnidning efter et Bad
eller ved Paavirkning af Alkohol, og den Slaphed og Tyngsel, der
gaar forud for en udbrydende Sygdom eller følger Reaktionen efter
en Alkoholforgiftning.
Men de selv samme Fænomener kan jo ogsaa fremkaldes
gennem Forestillinger. Tanken om et Held, man har haft, en
Dygtighed, man har udvist — alle kender den Spænstighed over
Legemet, den Lethed over Aandedrættet og Hovedet, som slige
Forestillinger medfører, eller den Slaphed og Tynge, som følger
med Tanken om kære, man har mistet, Fejl, man har begaaet,
Krænkelser, man har lidt.
Men ikke nok med, at Forestillinger kan fremkalde hine rent
legemlige Lyst- eller Ulystfornemmelser. Det er udelukkende
gennem disse Fornemmelser, at vi kommer i et personligt
Forhold til vore Forestillinger. Saa længe Forestillingen om
en Ulykke ikke er ledsaget af den legemlige Ulystfornemmelse, er
den af ren intellektuel Natur, først, naar den legemlige Depression
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
