Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - C. Ussing: Upartiskhed hos Dommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 195 Upartiskhed hos Dommeren.
iagttog rigtigt paa alle Punkter, der ikke stod i Berøring med
hendes erotiske Affekt for en Embedsmand her i Byen. Saa snart
hun kom ind paa dette Felt, opgav hun alle tilvante
Følgeslutninger, og intet kunde overbevise hende om, at hin Mand var
gift og var tilfreds hermed og ikke gengældte hendes Tilbøjelighed.
AUe har vi for Resten en Rem af Huden, thi under Jige Forhold
er vi meget mere tilbøjelige til at tro det, vi haaber, end det
modsatte.
Idet jeg saaledes betoner, hvad jeg kalder det emotionelle
Moment i Tænkningen, den Lyst- og Ulystfølelse, der er
bestemmende for vor Tankeretning, den Retning, vi vælger, skal jeg
henlede Opmærksomheden paa, hvorledes dette Moment nu til Dags
fremdrages paa saa mange Omraader. Vi talte før om Logiken:
Som bekendt er Aarsagsloven en Fundamentalsætning i vort
Tankeliv, men det er ogsaa bekendt, at det er saa sin Sag med
denne Sætnings Antagelighed. Imidlertid er man jo nu ude over
det at ville „bevise" Aarsagssætningens Gyldighed. „Med
Selvopholdelsesdriftens Lidenskab former jeg Haabet om, at
Aarsagssæt-ningen gælder" — for at citere Kroman *). Det er det emotionelle
Moment, Vægten lægges paa. — Og vi talte om Religionen. Nu
til Dags er man jo ude over det at ville bevise Dogmernes
Rigtighed. Den moderne Teologi apellerer ikke til Forestillingslivet, men
til Viljeslivet; det er Trangen til og Ønsket om at tro, der skal
afføde Troen. — I de forskellige Tidsperioder er det naturligvis
med forskellige Udtryk, at dette emotionelle Moment fremdrages,
men naar Søren Kierkegaard bestandig paaviser det unyttige i
lidenskabsløst at fremplapre objektive Sandheder og overalt gør
gældende, at „uden Inderlighed gives for den eksisterende ikke
nogen Sandhed", saa er det nærmest kun en Omskrivning af det
mere realistiske Udtryk: „uden Lyst eller Ulyst ingen Mening", til
den mere romantiske Patos: „uden Inderlighed ingen Sandhed".
Med disse Resultater vil vi vende tilbage til den juridiske
Tænkning og tage et Skoleeksempel. En Mand opfører af en
Fejltagelse sit Pakhus en Alen ind paa Naboens Grund. Denne
forlanger — som Citant — Pakhuset nedrevet. Indstævnte
forlanger derimod, at Pakhuset skal blive staaende mod, at han
betaler normal Pris for Grunden. I Juristens Hjerne udløser nu
dette Spørgsmaal en Række af Forestillinger eller rettere Forestil-
*) Vor Naturerkendelse. S. 212.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
