Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - C. Ussing: Upartiskhed hos Dommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 197 Upartiskhed hos Dommeren.
Nu staar vi altsaa overfor den Svaghed i den menneskelige
Tænkning, som her skulde fremhæves, og som gør, at Tænkningen
selv hos Jurister ikke altid fungerer, som ønskeligt» var. Vi skal
rekapitulere det: . i
1) Gennem Almenfornemmelserne af Lyst og Ulyst erfarer
Mennesket, hvilken Mening han har;
2) Almenfornemmelsen hidføres af de Forestillinger, som det
paagældende Spørgsmaal udløser i Hjernen; .
3) Almenfornemmelsen er ensartet, hvilke Forestillinger der
end har hidført den, legitime eller illegitime, retslige eller Juraen
uvedkommende Forestillinger;
4) paa Grund af den Plads, det ubevidste Hjernearbejde;
den instinktive Tænkning indtager, kan Dommeren ofte ikke. gøre
sig Rede for, hvilke Grunde han har for den Almenfornemmelse^
der behersker ham.. ...... i
Herved aabnes Muligheden for, at uvedkommende Hensyn
kommer til at gøre sig gældende, uden at Dommeren bemærker
det — der bliver en Fare for Partiskhed. Den, der anser det for
overflødigt og forældet at spørge om, hvilke Garantier der kan
gives for den størst mulige Upartiskhed hos Dommere, han har
altsaa ikke Psykologien paa sin Side.
De Garantier, der haves, gaar i firdobbelt Retning.
Først og fremmest bør den instinktive Tænknings Felt
indskrænkes til det mindst mulige. Det er Retsvidenskabens Opgave.
Fra et psykologisk Synspunkt kan Retsvidenskabens Opgave
defineres saaledes: Bestræbelsen for at samle og hæve til
Bevidsthedens Lys, ved at give dem Udtryk, samtlige retslige
Ideassociationer.
Dernæst bør der søges bibragt den vordende Dommer den
størst mulige Interesse for juridiske Overvejelser, saa at
herhenhørende Ideassociationer giver det største, alle andre Ideassociationer
overvejende Følelsesudslag. Dette er Retsbelæringens Opgave og
særlig bør enhver Fremstilling af Retsfilosofien netop stile herpaa.
Dette turde være dette Fags egentlige Mission.
Den moralske Opdragelse af den vordende Dommer bør
dernæst yde ham de virksomst mulige Impulser til Selvprøvelse for
at erfare, hvilke af de forskellige Grunde der giver de forskellige
Følelsesudslag, en Selvprøvelse, der ofte kan være vanskelig nok
selv der, hvor alle Motiver (legitime og illegitime) er Dommeren
bevidst.
Tilskneren. 1866.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
