- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
203

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Axel Steenbuch: Kys

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kys.

Hun.

Han kan blive det samme, som du er nu. — Ikke sandt?
det er meget mere, end en tarvelig Pige som jeg kunde vente.

Han.

Sig mig — den Gang — tænkte du dig da aldrig, at du
ionde blive min Kone?

Hun.

Jeg har altid fundet det saa rimeligt, at du kunde ikke.

Han.

Jeg holdt dog meget af dig.

Hun.

Du græd, da du rev dig løs.

Han.

Siden har jeg ikke kunnet rive dig ud af mine Tanker.
Du har været ligesom en, der gik igen. Jeg har længtes efter dig,
lille Annette!

Hun.

Sig det en Gang til.

Han.

Hvilket?

Hun.

Annette.

Han.

Annette!

Hun.

Det er ondt af mig, men — jeg kan godt lide, at du siger
mit Navn saa bedrøvet.

Han.

Der er ikke noget, som gør Livet sværere, end naar det,
som er helt forbi, alligevel bliver ved at kalde paa en. Tit
synes jeg — Aa, nej, se dog, hvor tykt det sner! det er, som om
Skyerne daler ned paa Vejen. Vi kunde sætte os der paa
Vej-skrænten og lade det drysse tæt — lige til Himmelen lukkede sig
over os.

Hun.

Du vilde ikke dø.

Han.

Vilde du? — Men nu hoster du igen! du maa jo være syg.

Hun.

Nu er det forbi — for denne Gang. Hvad var det, du
spurgte om? om jeg vilde dø? — Ja, naar — naar jeg skal dø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free