Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Axel Steenbuch: Kys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Han.
Jeg troede, vi kunde have talt sammen.
Hustruen.
Men — vi taler jo sammen.
Han.
Ja, vist saa!
Hustruen.
Du er vistnok træt.
Han.
Ja, jeg er træt.
Hustruen.
Kys mig!
Han.
Saa tit du selv vil!
Hustruen.
Vil du ikke ind at kysse den lille?
Han.
Du kan give hende et Kys fra mig, et af dem, du har faaet.
Hustruen.
— Hvad vil du ved Vinduet?
Han.
Jeg vilde blot se Kameliaen.
III.
Spadserevej. Formiddagssol paa Vejgrus. Halvbøje Træers knudrede
Grene med tilstøvet Løv ud over Bænkene. Udsigt over Enge; buttede
Hassel-buske langs den ene Side af en Markvej. I det fjerne: Villaer med Flagstænger
i Haverne.
Hun.
Goddag.
Han.
Det er virkelig dig. Du kresede derude paa Vejen paa din
Cycle — din blaa Trøje og de hvide Ærmer — det saa’ saa frisk
ud. Da du kom nærmere, saa jeg paa dit mørke Haar, den store
Knude under Straahatten — dér var ogsaa noget ved Figuren, en
lille Bevægelse med Armen. — Men det var først, da du paa en
Gang drejede Cyclen herhen imod, at jeg for Alvor begyndte at
tro, at det var dig. Jeg sad og var bange — for hvis du
alligevel ikke var kommen hen til mig.
Hun.
Jeg bar,set Dem og kendt Dem hele Tiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
