Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Faber: Serumbehandlingen af Difteritis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■218
Serumbehandlingen af Difteritis.
Medens Difteritis nu er en saare udbredt Sygdom og dens
Sygdomsbillede i udtalte Tilfælde saa let at genkende, og skønt
Epidemier af den rimeligvis i lange Tider er optraadt i Europa,
er det dog ikke hundrede Aar, siden den første Gang beskreves
og erkendtes som en egen Sygdom. Den Sans for selvstændig
Tænken, der fandtes i Frankrig i Slutningen af forrige Aarhundrede,
og som yderligere næredes af den store Revolution, bevirkede en
Opblomstren af alle Naturvidenskaberne, og ligesom Kemien maa
ogsaa den moderne Medicin regne sin Begyndelse fra denne Periode,
hvor Tuberkulose, Lungebetændelse, Tyfus, Difteritis og en Mængde
andre Sygdomme først bragtes til Menneskehedens Bevidsthed som
bestemte Sygdomme, hvor de sindssyges Lænker for første Gang
brødes, og hvor Kirurgerne for første Gang organiserede Hjælp
til de saarede paa Valpladsen. Det var ikke denne Tids mindste
videnskabelige Bedrift, da den franske Læge Bretonneau i
Aarhundredets Begyndelse gav sin klassiske Beskrivelse af Difteritis,
saa enhver Læge for Fremtiden kunde kende den, og tillige
indførte den omtalte Operation (Trakeotomien) for at modvirke
Kvælningen ved Strubehosten. At det var en smitsom og epidemisk
Sygdom, saa Bretonneau straks, men hvorledes man skulde
forklare sig dens Opstaaen, dens Aarsag, derom nærede han og hans
samtidige kun meget uklare Forestillinger.
Aarsagen til Epidemier søgte man den Gang væsentlig i
Gifte af forskellig Natur, navnlig tænkte man paa giftige Luftarter,
der uddunstede fra de syge eller dannedes i Naturen, hvor
Urenheder ophobede sig og gik i Forraadnelse. Man tænkte sig hyppigt
smitsomme Febre som en Forraadnelse eller Gæring af Blodet,
thi ogsaa gærende Vædsker saa man „smitte" hinanden; naar
man overførte lidt af en gærende Vædske til en frisk, opstod der
hurtig Gæring i denne. Der var dog i Aarhundredets første Halvdel
adskillige lyse Hoveder, der tænkte sig, at Smitte skyldtes smaa
levende Organismer, og specielt havde man sin Opmærksomhed
henvendt paa de smaa Væsener, man netop i stor Mængde kunde
iagttage i alle raadnende og gærende Substanser. Der var
imidlertid meget væsentlige Hindringer for at opfatte saadanne Mikrober
som Aarsag til Sygdommene, saavel som for at antage dem for
Aarsag til den Forraadnelse og Gæring, hvortil deres Forekomst
var knyttet. Hovedindvendingen var den, at disse mikroskopiske
Væsener fandtes overalt; det var ganske umuligt at forhindre
Forraadnelse og Gæring af en Vædske, selv om man indelukkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
