Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Faber: Serumbehandlingen af Difteritis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■225 Serumbehandlingen af Difteritis.
Kræfter, og det var mod dette Punkt, Pasteur først rettede sine
Undersøgelser, da han begyndte sine Studier over Organismens
Modstand mod Bakterierne.
Allerede for mere end 100 Aar siden har den engelske
Læge Jen ner vist, at man kunde fremkalde Immunitet,
Uimodtagelighed, mod den farlige Koppesygdom ved at indpode den helt
ufarlige Kokoppesygdom (Vaccinen). Denne Vaccination, der har
reddet Tusinder af Liv, gjaldt det om at efterligne. Pasteurs
første Forsøg anstilledes med den udbredte Kvægsygdom
„Miltbrand*, der viste sig ved ondartede Brandbylder og dræbte Tusinder
af Faar og Køer i Frankrig. Dens Bakterie kunde han „rendyrke*
d. v. s. faa den til at vokse i sit Laboratorium i aflukkede
Beholdere; han kunde altsaa fremstille saa meget Sygdomsstof, som
han ønskede, og ved at indpode det paa Dyrene fremkalde
Sygdommen; men dermed var jo praktisk intet opnaaet. Da lykkedes
det ham ved forskellige Metoder at gøre disse Bakterier mindre
giftige, svække dem, saa at han nu kunde indpode dem paa
Dyrene, uden at disse døde deraf. De fik et lettere og forbigaaende
Ildebefindende, og ved denne korte og farefri Kamp mod
Sygdommen havde de erhvervet Uimodtagelighed mod Bakterien for
de kommende Aar. De var „vaccinerede" mod Miltbrandssygdomme
ganske paa samme Maade, som Mennesket vaccineres mod
Koppe-sygdommen ved Kokoppeindpodningen.
For Menneskene vilde det dog have langt større Betydning,
om man kunde standse en udbrudt Sygdom, end om man ved
Vaccination kunde forebygge den, da man jo vanskeligt kunde
tænke sig vaccineret for alle de Sygdomme, man kan paadrage
sig. Spørgmaalet om Uimodtagelighed, Immunitet, mod en
Bakteriesygdom og om dennes Helbredelse er imidlertid nøje knyttede til
hinanden, begge Dele er Udslag af den samme Organismens
Modstandskraft imod Bakterierne; thi hvis det midt i en Sygdom blev
umuligt for Bakterierne at leve længere i Legemet, maatte
Sygdommen jo ophøre.
Den Maade, hvorpaa man først fremkaldte Immunitet, var
som omtalt, at man lod Organismen gennemgaa en let Sygdom
af samme Art som den, man vilde forebygge. Det er imidlertid
indlysende, at en saadan Proces ikke kan tænkes udført paa et
Tidspunkt, hvor Organismen allerede er haardt angreben. Man
maatte søge andre Metoder til at skabe Immunitet. Et Fremskridt
lykkedes det Pasteur at gøre ved sine berømte Eksperimenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>