- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
230

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Faber: Serumbehandlingen af Difteritis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■230

Serumbehandlingen af Difteritis.

immuniseret Hest andet end en lille Serurafabrik. Vi kan, saa tit
vi ønsker det, tappe Blod af den og berøve den de kostbare
immuniserende Stoffer, den producerer stadig ny Mængder, og
forlanger kun som en Slags Stimulans en Gang om Maaneden at
indpodes med en Dosis Difteritisgift.

Efter at det immuniserende Serums helbredende Virkning var
fastslaaet overfor mindre Dyr, som Marsvin og Kaniner, var det
dog ikke dermed afgjort, at dets Virkning vilde være lige saa sikker
overfor Mennesker. Det kunde jo f. Eks. tænkes, at der til disse
fordredes et langt stærkere Serum, end man endnu kunde
fremstille, eller en langt større Portion, end man paa én Gang kunde
indsprøjte under Huden. Et vigtigt Punkt havde Dyreforsøgene
imidlertid lært, nemlig at Serummet ingen Fortræd gjorde ved at
indsprøjtes, man kunde derfor trøstig anvende det paa Menneskene.
Der er da ogsaa nu i det sidste Aar behandlet flere Tusinde af
Difteritis angrebne Børn med Serum, men det er alligevel
forbundet med visse Vanskeligheder at danne sig en Mening om,
hvor gunstig en Virkning, det har paa Sygdommen. For at kunne
bedømme et saadant Lægemiddels Virksomhed, skal man jo helst
i hvert enkelt Tilfælde være i Stand til paa Forhaand at sige,
hvorledes Sygdommen vil forløbe uden denne Behandling; men netop
Difteritis er en Sygdom, hvor det, selv for den mest øvede Læge,
ofte er overordentlig vanskeligt straks ved Sygdommens Begyndelse
at forudsige, om Tilfældet vil blive alvorligt og faretruende, eller om
det vil blive let. Man vil derfor ved en saadan Sygdom let kunne
skuffes i sin Tro paa en eller anden Behandlings Nytte. For at
være vis i sin Sag, maa man sammenligne et stort Antal Tilfælde,
behandlede med Serum, med et lige saa stort Antal paa anden
Maade behandlede, men selv i saa Tilfælde kan man blive narret
Man tænke sig f. Eks. et Hospital for Difteritis, hvor Forældrene
nødigt og kun i de alleralvorligste Tilfælde indlægger deres Børn.
Hvis det nu rygtes, at man paa Hospitalet har faaet en ny og
ufejlbar Kurmetode for Difteritis, vil Forældrene maaske i
Fremtiden skynde sig at indlægge deres Børn der, selv om disse kun
fejler lidt. Lægen vil da under sin Behandling faa langt flere
lettere Tilfælde end tidligere. Mortaliteten falder, og han vil
maaske med fuldstændig Urette triumfere over Behandlingens smukke
Resultat. Hurtigt kunde Dommen kun fældes, hvis Behandlingen
reddede alle uden Undtagelse,men dette er ikke
TilfældetmedSerumbehandlingen — lige saa lidt overfor Børnene som overfor Kaninerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free