Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Johannes Jørgensen: Léon Bloy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Léon Bloy.
„Salige ere de, som hungr«
__og tørste efler Retfærdighed*.
St. MottJurus.
I Aaret 1890 — eller var det 91? — gæstedes
København af en fransk Forfatter, som vakte et vist Røre i Danmarks
litterære Verden. Den fremmede Skribent holdt en Række
Foredrag, hvis betegnende og forbavsende Titel var Naturalismens
Ligfærd, og hvis Indhold viste sig at være et kraftigt og velskabt
Angreb paa den Kunstform og den Livsanskuelse, som saa længe
havde behersket Frankrigs Aandsliv, og som gennem Georg Brandes
var indpodet i den nordiske Folkestamme.
I kort Resumé sagde den franske Forfatter følgende: „Den
Litteratur, som I Nordboer stadig anser for den eneste rette og
betragter som den europæiske Aandsudviklings højeste
Frembringelse —- den er i Frankrig et forbigangent Stadium og er i Færd
med at dø hen. Imod den Litteratur, hvis mest typiske Udtryk
er Zolas Romaner, og mod hele den Kultur, paa hvis Grundvold
disse Værker hviler, gør en Reaktion sig gældende. For en
positivistisk Aand som Zola eller som Taine er Mennesket et
Naturvæsen, hvis Vilje beherskes af dyriske Instinkters ubøjelige Love,
og hvis Liv og Død intet er uden en Vækst og en Visnen. Siden
Aarhundredets Midte har denne Tankegang, denne Anskuelse af
Mennesket og Verden, været enevældig. Men under den — og
mod den — har en anden Strøm bevæget sig, en Strøm, som nu
er i Færd med at naa Overfladen. Denne ny Strømning kan
betegnes som Idealismens Protest, Sjælens Oprør, en Tilbagevenden
til Menneskehedens urgamle Forestillinger om en udødelig
Retfærdighed og en evig Skønhed, for hvis Aasyn alt ondt og alt hæsligt
en Dag skal stedes at aflægge sit Regnskab og faa sin Dom/
Som denne Reaktions fornemste Førere nævnede den franske
Forfatter Villiers de l’Isle-Adam, Baudelaire, Barbey d’Aurévilly,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
