Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Johannes Jørgensen: Léon Bloy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Léon Bloy.
heden var for ung til Korset. Men da Bødlerne steg ned fra
Golgata, forkyndte deres blodige Munde det store Budskab.
Lidelsen overskred i et Spring den Afgrund, som skiller det
tilfældige fra det væsentlige, og blev nødvendig.
„De spredtes de Løfter om Salighed og Sejr, hvoraf
Evangeliet er gennemtrængt, ud over Verden og gennemborede Hjerterne
som Sværd. For at sige alt i et: Menneskeheden gav sig til at
lide i Haabet, og det er det, man kalder Tiden efter Kristus1).®
Derfor er det, den kristne Kirke vaager og beder — fordi
Gud behøver Menneskenes Vaagen og Bønner. Derfor lider
Martyrerne — fordi „Martyrernes Styrke" er et af Guds Navne. „Hvis
der ikke længere var nogen, som korsfæstede sig selv med den
korfæstede Gud — hvor vilde da Guds Rige være, og hvorledes
skulde Talsmanden kunne komme, som han har forkyndt?2)*
IV.
Men kommer dette Guds Rige nogen Sinde? Vil
Menneskehedens Forløsning virkelig nogen Sinde stunde til, som Skriften har
forjættet det? Thi „kun i Haabet er vi forløste", siger Paulus,
og Kirken venter i sit Credo stadig ham, der skal komme fra
Faderens højre Haand at dømme levende og døde.
Det er sikkert, at dette Haab er den uundgaaelige Betingelse
for Frelsen, og at Menneskens Søns Tilkommelse ikke vil ske uden
hin stadige Forventning. Men hvorledes røgter Menneskeheden
hint uundværlige Haab, og brænder hin Forventnings
totusend-aarige Lamper endnu klart for den evige Smertes Aasyn?
Fra Toppen af sin Mystiks Højder ser Bloy sig om efter
sine Brødre i Haabet og sine Fæller i Forventningen. Og det,
han faar Øje paa, er ikke meget egnet til at opbygge ham eller
lindre hans Fortvivlelse.
Jordens Salt synes ham i højeste Grad at have mistet sin
Kraft og knap nok „være godt til at skylle gamle Flasker med’.
Som sin Ven og Kampfælle Ernest Hello forarges han over
de moderne Kristnes dybe Middelmaadighed. „En systematisk
Udryddelse af den religiøse Begejstring ved Hjælp af den tarveligst
mulige Næring for Aanden; et ubarmhjertigt, et skaanselsløst
l) Léon Bloy: Le Désespéré.
*) Le Désespéré.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
