Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - J. Jensen: Fagforeningerne. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Fagforeningerne.
ismen mod det bestaaende borgerlige Samfund og betegnede som
Indledning til en social Verdens-Revolution. Derfor vandt de
socialistiske Ideer ogsaa hurtig Indgang blandt Hovedstadens
Arbejdere, og i Løbet af Aaret dannedes der en Afdeling af
„Internationale" — den internationale Arbejderforening — som ogsaa
fik nogen Tilslutning i de større Provinsbyer. Organisationsformen
var „Sektioner", og disse grupperedes fagvis. Enkelthederne i
„Internationales" Program vedkommer os ikke i denne
Forbindelse; i store Træk gik det ud paa, ved en Sammenslutning af
alle Arbejdere, at skafife disse en saa stor politisk og social
Indflydelse, at de blev i Stand til at indføre kollektiv Ejendom for
alle Produktionsmidlers Vedkommende samt kollektiv Nydelse af
Udbyttet. Med stor Begejstring blev Tanken greben af Arbejderne,
og mange af disse, ja maaske Førerne med, troede, at den sociale
Omvæltning stod lige for Døren; det gjaldt blot om saa hurtigt
som muligt at organisere den Hær, der skulde erobre den ny
Verden. Medens Forholdet var det, at „Internationale" i andre
Lande var udgaaet fra og for en stor Del sluttede sig til allerede
bestaaende Arbejderorganisationer, der hver paa sin Maade
kæmpede dels for en øjeblikkelig Forbedring af Arbejdernes Kaar, dels
for politiske Rettigheder, var Stillingen i Danmark som antydet
helt anderledes.
Det store Opsving i baade Landbrug, Haandværk og
Industri umiddelbart efter Krigen i 1864 fandt de danske Arbejdere
uden al Organisation og derfor uden Evne til at skafife
Arbejderklassen som saadan direkte Fordel af de gunstige Konjunkturer.
Priserne paa Livsfornødenheder steg, men Arbejdslønnen holdt
ikke Skridt hermed, i hvert Fald kun sporadisk, og snart begyndte
Misforholdet at virke trykkende. De nystiftede
Internationale-Sektioner optog derfor temmelig hurtig almindelige
Fagforenings-formaal paa deres Program, fordi de, da den første Begejstring
for de mere ideelle Spørgsmaal var noget kølnet, derved lettere
vandt Tilslutning mellem Fagenes Arbejdere. Paa denne Maade
blev det den socialistiske Bevægelse, der her hjemme gav Stødet
til Oprettelsen af Fagforeninger, medens det omvendte har været
Tilfældet i flere af de store Kulturlande og da særlig i England.
Denne Fagforeningernes Oprindelse gør man vel i at erindre
sig, idet den selvfølgelig har haft Indflydelse ikke alene paa den
hele Organisations Form, men ogsaa paa dens reelle Indhold;
bl. a. medførte den, at Fagforeningerne straks blev dannede paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
