Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - J. Jensen: Fagforeningerne. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Fagforeningerne.
Skønt dette første alvorlige Forsøg paa ved Hjælp af „Skruen" at skaffe
sig forbedrede Vilkaar mislykkedes for Arbejderne, havde det
saa langt fra Modløshed til Følge, at det tværtimod skærpede
Energien. Man indsaa hurtigt, at Grunden til Murernes Nederlag
laa i mangelfuld Organisation. Der var hverken ved Arbejdets
Nedlæggelse eller ved dets Genoptagelse arbejdet efter nogen
bestemt Plan, lige saa lidt som man i Tide havde sammensparet
tilstrækkelige Midler til Understøttelse eller været i Stand til at
organisere en tilstrækkelig virksom Indsamling under Strejken.
Denne Erkendelse førte til flere Fagforeningers Oprettelse,
og dertil kom saa Forbudet mod Internationale i August 1873,
der tvang Arbejderne til at søge en helt ny Form for
Organisationen, en Form, der ikke kunde rammes af Love eller Dommere.
Man valgte Fagforeningerne, hvis Hovedledelse var
„Central-bestyrelsen" .
Naar undtages, at de ny Foreninger ikke knyttedes til
nogen international Organisation, men virkede indenfor den
nationale Ramme, var der ingen synderlig Forskel paa disse og
Internationales Fagsektioner. De fri Fagforeninger udgjorde gennem
Centralbestyrelsen det socialistiske Arbejderparti, og formelt var
derfor ethvert Fagforeningsmedlem ogsaa Socialist.
Partiets Arbejde gik nu i tre Retninger: Det gjaldt om
først at skaffe sig politisk Indflydelse gennem Valgene til
Folketinget, dernæst at højne Arbejdernes Levefod gennem højere Løn
og endelig at forberede Produktionsmidlernes Overgang til
Sam-fundsejendom gennem Oprettelsen af Produktionsforeninger,
udgaaede fra og ledede af Fagforeningerne. I denne sidste Retning
var man stærkt paavirket af Lasalle, som i Tyskland havde
krævet Statsunderstøttelse til Oprettelsen af Produktionsforeninger og
paastaaet, at det herigennem i Løbet af kort Tid vilde lykkes at
føre Produktionen fra de private Ejeres Hænder over til
Arbejdergrupperne, og paa denne Maade, maaske ogsaa ved Hjælp af
Monopoler paa og Ekspropriation af visse Erhvervsgrene f. Eks.
Fremstilling og Forædling af Næringsmidler osv. ad fredelig Vej
at naa over i et socialistisk Samfund. Paa dette Punkt var der
rimeligvis mere naiv Begejstring baade hos Lederne og Arbejderne
end egentlig Forstaaelse af Opgavens Vanskelighed, og Resultatet
blev da ogsaa, at de Produktionsværksteder, der efterhaanden
oprettedes af Snedkernes, Skomagernes og Skrædernes Fagforeninger
forholdsvis hurtigt gik i Stykker til Trods for det betydelige Ar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
