Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - J. Jensen: Fagforeningerne. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253 Fagforeningerne.
Hertil føjede en Del af Foreningerne: Tilvejebringelsen af
statistiske Oplysninger, Lærlingeforholdenes Regulering, enkelte
ogsaa Toldbeskyttelse o. lign. Foranstaltninger sigtende til at
skaffe bedre Vilkaar for Fagets Udøvere. Vi skal dog her strak»
tilføje, at, saa vidt os bekendt, har nu alle Fag for Arbejdernes
Vedkommende ophørt at betragte Beskyttelsestold som et Middel
til at forbedre deres økonomiske Stilling, idet de erkender, at det
kun lidt nytter at beskytte den indenlandske Industri, naar Dørene
staar vidt aabne for Indvandring af fremmede Arbejdere.
Som Betingelse for at kunne indtræde i Fagforeningerne
udkræves foruden almindelig borgerlig Hæderlighed som Regel:
Bevis for at have lært Faget (enkelte endog, at der er aflagt
Svendeprøve) eller, hvor saadant Bevis ikke kan fremlægges, ta
Medlemmers Vidnesbyrd for, at vedkommende kan udføre, hvad der
kræves af en almindelig Arbejder i den paagældende
Virksomheds-gren. Det forstaar sig af sig selv, at disse Fordringer er mest
bestemte og overholdes strengest i de egentlige Haandværksfag, som
kræver en speciel Uddannelse, medens Fordringerne maa være
noget slappere i Industrifagene og Arbejdsmændenes forskellige
Brancher, hvor en saadan Uddannelse ikke er nødvendig. Den
stigende Arbejdsdeling, der muliggøres gennem stadig forbedret
Teknik, har imidlertid ført med sig, at ogsaa forskellige
Haandværksfag har maattet slappe Fordringerne til regelmæssig
Uddannelse noget, idet en Opretholdelse af disse i det hele Omfang ofte
vilde medføre, at en meget stor Procent af dem, der arbejder i
Faget, blev holdt uden for Organisationen og derfor til Tider
ligefrem tvungne til at modarbejde deres Standsfeller.
Gennemgaaende maa det dog siges, at Faggrænserne snarere er for skarpt
end for slapt dragne, hvad ogsaa fremgaar af det store Antal
Foreninger, der findes i Erhvervsgrupper, hvor en enkelt Forening
maatte kunne gøre Fyldest. Eksempelvis nævner vi: Smede- og
Maskinarbejdere, Grovsmede, Klejnsmede, Kedelsmede og Nitterer
der hver har sin Organisation, ligeledes Garversvende og
Garveri-arbejdsmænd, ikke at tale om det store Antal forskellige
Foreninger, der findes af Arbejdsmænd: Murarbejdere, Jord- &
Betonarbejdere, Bryggeriarbejdere, Kularbejdere, Havnearbejdere,
Toldbodarbejdere, Pakhusarbejdere osv. De fleste af disse
Organisationer er dog i de senere Aar samlede i Forbund, omfattende hele
Gruppen ikke alene for den enkelte By men for hele Landet.
Af det her fremførte samt ved at gennemgaa foranstaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
