- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
260

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Fortællinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260

Fortællinger.

onde med det gode hos Schandorph. Her er denne Gang en
ubetalelig Madam fra Elsass, hvis Kaudervælsk af Fransk, Tysk
og Dansk ikke alene virker overordentlig pudsigt, men flere Steder
næsten genialt er skabt ud af en indtrængende Sprogbevidsthed;
desuden er hendes Racepræg troværdigt vedligeholdt i hele hendes
verdenspraktiske og godhjertede Maade at se Tingene paa. Men
saa er der hendes Mand, som synes et frit. og lidet levedygtigt
Foster af Schandorphs lyriske Fantasi, baade i sin kæfrede
Gemytlighed og i sin temmelig konstruerede Teaterpatos. Denne
samme Fantasi har altid haft forbavsende ringe Sikkerhed i at
holde Sandhedens Linie. Prægtig er saa igen to store Hundehvalpe
af et Par unge Studenterrødder tegnede, saaledes som de „gaar
løs paa Tilværelsen med krum Hals, lige fra Aristoteles’ Filosofi
under Professor Hallings Behandling ned til „Gine den dejlige Mø*.
Forf. staar formelig forelsket og faar samme Lyst som Vilhelm i
Bogen til at stikke ind i den drøje Haandværkersøn Tyrenakke
for at se al den Masse Blod, der bor i ham, springe ud i en
Straale. Men ved Siden af dem staar saa de to Haandværkerfædre
som — trods ypperlige Træk — noget problematiske Figurer og
den unge Asta Dann som en i alt Fald ikke selvindlysende Skikkelse.

Ujævn er ogsaa Tegningen af den anden af Bogens to Lejre.
Konferensraaden er en fortrinlig tænkt og temmelig ny Kulturtype
og i det hele maadeholdent gennemført: hans
Verdensmands-ironi, der skyr alle Scener og al Tilskuestillen af Følelser, og
hans skeptiske Frisind, der kan være forbavsende radikalt i sin
Tankegang, men i høj Grad har vænnet sig til at regne med
Forholdsværdierne i Virkeligheden. Naar nu blot ikke denne
gammeldags Bureaukrat havde ført et Sprog med „sgu", „Idiot6
og „grinagtig" og selv ganske kynisk havde tilskyndet sin Søn til
at gøre Ungdomserfaringer. Her synes Linien igen ikke holdt. —
Og Vilhelm Vang selv! ja, hans hele misundelsesblandede Dragning
mod den robuste Sundhed, den saftfyldte Friskhed i de ny Lag,
som moderne Liv bærer op> og hele hans Evneløshed til at bryde
ud af sit Hjerneliv og leve med Sanser og Temperament — det
er i Grunden forstaaet og behandlet med vid og gennemtrængende
Aandsdannelse og er ganske sikkert grebet ud af Nutidens eget
Liv. Det er ramt lige i Pletten, naar Udbyttet af
Embedsmands-sønnens praktiske Demokrati og Forelskelse i Tømrerdatteren
bliver, at han rejser til Venedig for at studere Renæssancens
fuldbarmede Kvindeskønhed og Livsfejriiig. Men alligevel er mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free