Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - J. Jensen: Fagforeningerne. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fagforeningerne.
il
Efter den i forrige Artikel givne korte Oversigt over
Organisationens Forrn og Udvikling siden 1880 vender vi os til Fagforeningernes
Virksomhed udadtil. De i Halvfjerdserne for Arbejderne vundne
Fordele var, som alt berørt, næsten gaaede tabt i Perioden 77—80.
Formelt bestod vel de oprettede Priskuranter og Løntariffer, men kun de
mere hunjane Arbejdsgivere respekterede disse, medens Flertallet
benyttede sig af Arbejdernes Mangel paa Sammenhold og fastsatte
Arbejdsvilkaarene efter eget Forgodtbefindende. Det var saaledes
ret almindeligt i nogle Fag, at Arbejdernes Regninger udskreves
efter de tidligere vedtagne Priskuranter, hvorefter Mesteren
reducerede Summen med fra 10 til 30—40 pCt. At det var de mest
hensynsløse Arbejdsgivere, der her gik af med Profitten, er
indlysende. Paa denne Maade trivedes den mest utøjlede
Konkurrence til Skade baade for Arbejderne og Arbejdsgiverne selv. Det
er nemlig klart, at naar der ikke findes faste Normer for
Arbejdslønnen, saa kan den enkelte Arbejdsgiver ikke med nogen
Sikkerhed beregne Udgifterne ved Tilbud paa Arbejde; thi han risikerer
jo, at Konkurrenten gaar endnu lavere ned, i Tillid til, at det skal
lykkes ham at trykke Lønnen yderligere.
Det var dette bestandige Tryk, som efter Kraket drev
Arbejderne sammen i Fagforeningerne igen, og Bestræbelserne
retledes straks paa at bringe Orden i Forholdene. I Begyndelsen
syntes dette at skulle gaa ret roligt, idet der fandtes mange
forstandige og rettænkende Arbejdsgivere, som godt indsaa
Nødvendigheden af og Fordelen ved faste Regler for Løn og Arbejdstid,
og som af Hjertet gerne ønskede Arbejderne en ordentlig Løn.
De kunde da ogsaa saa meget lettere stille sig velvillige overfor de
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
