Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - J. Jensen: Fagforeningerne. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321 Fagforeningerne.
Konservatismen erklærede derfor aabenlyst baade i sin
Presse og fra sine Talerstole, at det eneste Middel til at standse
hele Arbejderbevægelsen laa i at udelukke alle
Fagforeningsmedlemmer, enten i et enkelt eller i alle Fag, saa snart disse stillede
den mindste Fordring. Denne ny Kampform blev første Gang
forsøgt overfor Bødkerne i 1884 og fortsattes med Smedene og
Maskinarbejderne i 1885. Disse sidste havde hos en enkelt Fabrikant
stillet Fordring om, at den mindste Timeløn for en Smed eller
Maskinarbejder skulde være 27 Øre. Saa snart denne Fordring
var stillet, erklærede den nydannede Forening af Fabrikanter i
Jærnindustrien, der talte 24 Medlemmer i København, at, saafremt
5Smede og Maskinarbejdernes Forbund" ikke tog denne Fordring
tilbage straks, vilde alle dens Medlemmer øjeblikkelig blive
udelukkede fra de københavnske Maskinfabriker. Arbejderne kunde
selvfølgelig ikke bøje sig for dette Magtbud; thi hele deres
Organisation vilde da blive betydningsløs. De modtog derfor Lock-out’en,
der varede i over et halvt Aar og omfattede omkring 1000
Arbejdere. Det er den største og haardeste sociale Kamp, der hidtil
er udkæmpet her hjemme, og den kostede i Understøttelse til de
udelukkede c. 240,000 Kr. Striden fik hurtigt en politisk Karakter,
idet Højre støttede Fabrikanterne i Haab om, at naar det først
lykkedes at gøre det af med Smedenes store Organisation, vilde
det være forholdsvis let at sprænge de øvrige Fagforeninger.
Venstre, der Aaret i Forvejen ved Alliance med Arbejderne for
første Gang havde faaet Rigsdagsmænd valgte i København, hvor
der som bekendt ogsaa valgtes to Socialdemokrater, følte sig
derimod forpligtet til at støtte Arbejderne. Højres Kapitalister lod
intet Middel uforsøgt for at naa deres Maal. I 1884 begyndte de
at udgive „Avisen" med det bestemte Formaal at bekæmpe
.Socialismen", som Stikordet lød, og tog ogsaa selv fat paa at
låve Arbejderforeninger. Under Bødker-Lock-out’en var der
saaledes oprettet en Forening for dem, der ikke var Medlemmer af
Fagforeningen. Under Smede-Lock-out’en fortsattes dette med en
Forening for Smede- og Maskinarbejdere, og desuden oprettedes
Foreningen „Arbejdernes Værn", hvis Opgave officielt er at
samle alle Arbejdere, som ikke er Socialdemokrater, og specielt
værne om dem, som „forfølges af Socialisterne" for deres politiske
Meningers Skyld. Sandheden er imidlertid den, at naar man
undtager de smaa Kævlerier, som alle Tider kan opstaa mellem Folk af
forskellige Anskuelser, saa er ingen blevne virkelig forulempede af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
