- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
323

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - J. Jensen: Fagforeningerne. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

323 Fagforeningerne.



i Øjeblikket kunde true den enkeltes Stilling, aabnede de netop
Muligheden for et nyt og rigere Kulturliv. Derfor har man ikke
her hjemme noget Eksempel paa Repressalier overfor Maskiners
Anvendelse som dem, der kendes fra England i den første
Halvdel af Aarhundredet. Vel var der en Tid i Arbejderbevægelsens
første Periode, da Kravet om Skat paa Maskiner rejstes, men dette
er dog lige saa lidt som Kravet om Toldbeskyttelse gaaet ind i
Arbejdernes almindelige Samfundskrav, fordi de hurtigt indsaa, at
det ikke gik an at skrue Udviklingen tilbage, selv om dette kunde
medføre en øjeblikkelig Fordel for nogle enkelte. I 1889 blev der
dog gjort et Forsøg paa i nogen Grad at neutralisere
Maskin-konkurrencen i Snedkerfaget. Den stærke Byggeperiode i
Begyndelsen af 80erne havde samlet et stort Antal
Bygningshaandvær-kere i København, som, da Konjunkturerne gik tilbage efter 1885,
for en stor Del blev arbejdsløse. Mange forlod Byen, og selv
gifte Arbejdere maatte i stort Tal i 1887—88 rejse til de
nordtyske Byer for at finde Beskæftigelse, men til Trods herfor blev
der saa mange tilbage, at Arbejdsløsheden var i høj Grad følelig,
særlig i Murer-, Tømrer- og Bygningssnedkerfaget, og da det sidste
Fag truedes yderligere af de mange Maskinsnedkerier, foreslog
Bygningssnedkernes Fagforening i 1888 Snedkerlavet at nedsætte et
Udvalg til Revision af Priskuranten for at støtte Haandarbejdet i
dets Kamp mod Maskinarbejdet. Der nedsattes et Fællesudvalg,
bestaaende af lige mange Svende og Mestre, og i Foraaret 1889
havde dette endt sine Arbejder. Resultatet var et Forslag, der
gik ud paa, at Svendene skulde nedsætte Arbejdslønnen paa Døre,
Vinduer, Paneler osv., der forfærdiges med Haanden, med 20 pCt.,
imod at Betalingen for Opstilling af det færdige Arbejde i
Bygninger blev forhøjet med 15 pCt., naar dette Arbejde var lavet
paa Maskine. Forslaget blev forelagt de respektive Organisationer;
det vedtoges i sin Helhed af Svendene, hvorimod Mesterlavet vel
vedtog Nedsættelsen paa Haandarbejdet, men ikke vilde gaa med
til Forhøjelsen paa Maskinarbejdet. Da Fagforeningen ikke kunde
faa nogen ny Forhandling i Stand med Lavet, valgte den at
standse Arbejdet hos 6 af de større Mestre for derved at bringe
Lavet til at tage Standpunkt. Forholdet var nemlig det, at en
Del af Mestrene gerne vilde gaa ind paa den af hele
Fællesudvalget foreslaaede Ordning, men da Majoriteten paa
Lavs-generalforsamlingen havde været imod den, vidste de ikke, hvad
de burde gøre. Den partielle Strejke blev fra Lavets Side besvaret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free