Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - J. Jensen: Fagforeningerne. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329 Fagforeningerne.
om den enkelte vil skeje ud, slaar det store Flertal altid paa Vagt
om Organisationens Værdighed. Interessen for Politik og Økonomi
har vakt Kundskabstrangen i høj Grad, hvad bl. a.
Studentersamfundets Aftenundervisning bærer Vidnesbyrd om. Kort sagt,
Arbejderbevægelsen har løftet Arbejderstanden op ved Siden af
de øvrige Klasser med klar Bevidsthed om sit Krav og sit Ansvar.
Selvhjælpen har sat mægtige Spor i Sygekassebevægelsen, der
netop i de sidste 14—15 Aar har gjort store Fremskridt, og det
er ogsaa udtalt af kyndige Folk, at medens det i Halvfjerdserne
var ret almindeligt, at Haandværkere og Fabriksarbejdere søgte
og erholdt Fattighjælp, er dette nu helt forandret.
At Arbejderne er og bliver Socialdemokrater er let
forstaae-ligt. Gennem deres Fagorganisationer maa de daglig kæmpe en
haard Kamp for at hævde deres Stilling; de ser, hvorledes den
koncentrerede Drift gennem forøget Arbejdsdeling gør det stedse
vanskeligere ikke alene for den enkelte men for hele Klasser at
hæve sig til en selvstændig og uafhængig Stilling i Samfundet.
Deres Arbejdskraft, det vil sige hele deres aandelige og fysiske
Jegi er gjort til en Vare, der købes og sælges efter Reglerne for
almindeligt Varesalg; overfor dem staar Arbejdsherren, enten som
Storkapitalist eller Aktionær med et stort Antal Mestre, Værkførere,
Formænd osv. tir at lede Virksomheden, som Kapitalisten ikke
selv deltager i og meget ofte ikke har andet Kendskab til end
det, der behøves for at hæve det aarlige Udbytte. Denne Udvikling
maa absolut fremme Ønsket om at faa en ny Form for
Samfundet. hvor de, der arbejder, ogsaa faar Udbyttet, og hvor de
tekniske Hjælpemidler, Maskinerne, ikke tjener til at berige en enkelt
Samfundsklasse paa de virkelige Arbejderes Bekostning.
Naar der fra konservativ Side klages over, at Arbejderne
stiller sig fjendtligt til ethvert Skridt, som gøres for at forbedre
deres Stilling, saa er dette kun delvis sandt, og Skylden derfor
eida de konservatives egen. Naar det gælder om at forberede en
Reform, som berører forskellige Samfundsklasser, hvad er da
rimeligere, end at alle paagældende Parter faar Lejlighed til at tale
med? Men sligt tænker man ikke paa, naar det drejer sig om
Arbejderspørgsmaal. Eksempelvis skal det blot nævnes, at
Indenrigsministeren i afvigte Sommer gennem „Fællesrepræsentationen
for Industri og Haandværk" lod dennes Organisationer, der kun
omfatter Arbejdsgivere, forespørge om deres Stilling til det
ovennævnte Lovforslag om „Arbejdsretter og Enighedskamre", medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
