Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - G. Brandes: Elisabeth og Essex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
Elisabeth og Essex.
de fremfor alt praktiske Mænd, skarpe Iagttagere af Tidens Tegnr
aarvaagne og faste i Modgang, maadeholdne og forstandige under
sejrrig Fremgang.
Shakespeare saa Walter Raleigh, næst ham selv og Francis
Bacon Samtidens genialeste og interessanteste Englænder, Spensers
trofaste Ven, efter at have indlagt sig Ry for sit Soldatermod og
vundet Hæder som Viking og Opdager, vinde Elisabeths Yndest
som Hofmand og Befolkningens Beundring som Helt og Digter.
Shakespeare har sikkert mærket sig disse Linier af hans Elegi
over Sidney:
England doth hold thy limbs, that bred the same;
Flanders thy valour, where it last was tried;
The camp thy sorrow, where thy body died,
Thy friends thy want; the world thy virtues’ farne.
Thi ogsaa Raleigh var Digter, som han var Taler og Historiker.
ÄVi forestiller os ham", siger Macaulay træffende, „snart
mønstrende Dronningens Garde, snart paa Jagt efter en spansk Galeon,
snart svarende Medlemmerne af Landpartiet i Underhuset, snart
mumlende en af sine søde Elskovssange alt for nær Øret paa en
af Hendes Naades Æresdamer, og snart derefter grublende over
Talmud eller sammenholdende et Sted hos Polybius med et i
#Livius’ Historie1)."
Og Shakespeare havde set den unge Robert Devereux, Jarl
af Essex, der i 1577, kun ti Aar gammel, havde gjort Opsigt ved
Hoffet ved at bære sin Hat i Dronningens Nærværelse og ved at
besvare hendes Bøn om et Kys med et Afslag, atten Aar gammel
gøre sig bekendt som Kavallerigeneral under Leicester i
Nederlandene og tyve Aar gammel fortrænge Raleigh af Elisabeths
højeste Gunst. Han spillede Kort eller andre Spil med hende, »til
Fuglene sang om Morgenen". Hun lukkede sig inde med ham
om Dagen, medens den venezianske og den franske Afsending,
der allerede havde maattet vente foran en aflaaset Dør i
Leicesters, Stefaderens, Tid, i Forværelset skæmtede med hverandre,
om det at vente saadan retteligst burde betegnes som tener la mula
eller tenir la chandelle. Og Essex forlangte, at Raleigh skulde
bringes som Offer for hans unge Hengivenhed. Som Kaptajn over
Garden maatte Raleigh staa ved Døren med dragen Sabel i sin
x) Macaulay: Essays. Burleigh and his Times.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
