Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - G. Brandes: Elisabeth og Essex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
Elisabeth og Essex.
Hoffet var forberedt og Vagterne fordoblede, alle Adgange til
Whitehall spærrede. Man var derfor nødt til at forsøge en
Rejsning af City først. Men til at drage gennem Byen behøvede man
Heste; der var sendt efter dem; dog de lod vente paa sig. Saa
utaalmodig var man imidlertid, at man i Stedet for at oppebie
deres Ankomst, et Par Hundrede Mand i Følge med Essex,
Southampton, Rutland, Blount og andre fornemme Herrer i Spidsen,
dog uden nogen som helst virkelig Fører eller virkelig Plan, begav
sig ned gennem City’s Gader. Essex holdt ingensteds nogen Tale
til Befolkningen, raabte kun som sindsforvirret, at man havde
villet myrde ham. Vel kom der mange Folk til og sluttede sig
til Toget, men ingen af dem var bevæbnet, og ingen var andet
og mere end Tilskuer. Regeringen lod imidlertid af beredne høje
Embedsmænd forkynde rundt i Byen, at Essex var Højforræder,
hvorefter adskillige af hans Folk skilte sig fra ham; samtidig
udsendtes Tropper imod ham, saa han med Resten af sine Mænd
med Nød og næppe naaede tilbage ad Floden til Essex House,
der straks blev underkastet en Belejring og Beskydning, indtil
Essex og Southampton ved Aftentid aabnede Underhandlinger og
ved 10-Tiden overgav sig med deres lille Styrke mod Løftet om,
at de efter Overgivelsen skulde blive høvisk behandlede og faa en
hæderlig Proces. Fangerne blev førte til Tower.
Paa dette Tidspunkt griber Francis Bacon paany og denne
Gang afgørende ind i Essex’ Eksistens. Han behøvede aldeles
ikke at have med Retssagen at gøre, og selv om han i Embeds
Medfør havde været forpligtet dertil, fordrede Sømmelighed, at
han holdt sig tilbage. Han var ikke den offentlige Anklager, kun
et Medlem af „Det lærde Raad" (The Learned Counsel). Men
hans nære Venskabsforhold til Essex gjorde hans Deltagelse i
Sagen ønskværdig for Regeringen; han var paa en Gang Vidne
og Advokat, og han blev tilkaldt ikke som Medlem af det lærde
Raad, men udtrykkeligt som „Ven af den anklagede*.
Den 19. Februar blev Essex og Southampton bragte for en
Domstol af 25 Peers og 9 Dommere. Allerede den 17. var Thomas
Leigh, en Kaptejn af Essex’ irske Hær, som den 8. Februar var
set søgende Adgang til Slottet, bleven halshugget i Tower. Nu,
da Essex’ Sag uigenkaldelig var tabt, havde Bacon ingen anden
Bekymring end den at vise sig nyttig for det herskende Parti og
Dronningen hengiven. Hans Øjemed med den første Tale, han
holdt imod Essex, var derfor Paavisningen af, at den i Virkelig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
