- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
379

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - G. Brandes: Elisabeth og Essex

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

379 Elisabeth og Essex.



Imedens var hans Fjender ikke ledige. Selv Raleigh, paa
hvis stolte Karakter man nødigt ser en saadan Plet, men som
naturligvis var ægget ikke blot ved det gamle Fjendskab mellem
dem, men ved Essex’ seneste Beskyldninger for at staa ham efter
Uvet, skrev, i sin Uro for, at Benaadning kunde finde Sted, til
Cecil og bad ham not to relent, men sørge for, at Dødsdommen
blev udført.

Elisabeth havde først givet denne Dom sin Underskrift, saa
tilbagekaldt den; den 24. Februar undertegnede hun den for anden
Gang, og den 25. Februar 1601 faldt Essex’ Hoved for tre Hug.

Befolkningen gik ikke ind paa at betragte sin Yndling som
Højforræder; den afskyede hans Bøddel og lige saa meget dem,
der som Bacon og Raleigh ved deres hadefulde Optræden havde
været medvirkende til at faa Dødsdommen fuldbyrdet.

For at retfærdiggøre sig udgav da Regeringen en officiel
Erklæring om den faldne Stormands Brøde, betitlet „A
Declara-tion touching the Treasons of the late Earl of Essex and his
complices’, i hvis Affattelse Bacon har haft stor Del. Den er
meget upaalidelig. En af Bacons ypperste Biografer James
Sped-ding har ganske vist søgt at paavise dens Overensstemmelse med
de virkelige Forhold; men det er ikke lykkedes ham at
bortforklare den graverende Kendsgerning, at heri alt er udeladt, hvad
der under Forhørene godtgjorde Essex’ Hensigt ikke at anvende
Vold, og beviste det rent uoverlagte i Forsøget paa at fremkalde
en Rejsning i London; hvor sligt er udeladt, findes i Marginen,
snart med den offentlige Anklager Cokes Haandskrift, snart med
Francis Bacons, Bogstaverne om., hvad naturligvis vil sige at
udelde (to be omitted). En Sammenligning er endnu mulig, da alle
Forhørene er bevarede1).

Bacon, der i intellektuel Henseende var saa glimrende
udrustet, og som havde Bevidstheden om sit aandelige Værd, var
ikke uden videre et slet Menneske. Men hans Hjerte var koldt
og hans Sjæl uden Højsind. Hans Hu stod paa en ganske
uværdig Maade til jordisk Velferd; stadigt gældbunden, som han
*ar, attraaede han over alt smukke Huse og Haver, massivt Sølv-

l) Smlgn.: Dictionary of National Biography. Robert Devereux. — Spedding:
Letters and Life of Francis Bacon II 190—374. — Edwin Abbott: Francis
Bacon, an Account of his life and works 53—82. — Macaulay: Lord
Bacon. — Edmund W. Gosse: Raleigh.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free