Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Woldemar: Udi Amorns Hecte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
Udi Amorns Hecte.
Jørgen: „Hvi stønner I? Det maa dog være Jer kært,
at ... eller tal!"
Karine: „Jeg kan ikke."
Da vendte Jørgen sig som for at gaa, og han sagde
kvants-vis: „Nu, saa byder jeg Jer Farvel."
Men Karine rejste sig iligen og sagde: „Bliv — sæt — sæt
Jer! — (Jørgen gjorde det) — Saa — luk nu Jere Øjen — saa!’
Og hun bøjede sig over ham og kyssede ham.
Jørgen sprang op og omfavnede hender: „Min Hjerte!8
Karine sagde: „Jørgen, I har sæt mig udi Amorns Hecte;
jeg giver mig udi Jer Hand."
Jørgen (med et Smil): „Upint og uplaget?«
Karine (med et Smil): „I er mit Liv.a
Jørgen omfavnede hender og sagde: „Min!fc
Da kom Hr. Søren til og spurgte: „Nu, hvor lider det,
Jørgen Skipper?*
Jørgen svarede ikkuns: „Fa’er!"
„Hr. Søren: „Ej, vi kan da skikke efter Tiltalemændene
(og han gned Hænderne). Det huer mig vel! Saa hun har alt
givet sig? Jaja, hun har altid været en god Dotter, habil og
hør-sommelig i det at følge mine fornumstige Raisons og Befalninger.4
Jørgen (med et stille Smil): „Visselig Fa’er."
Der Dirik Gigler havde endet hans lange Historie, blev der
førsten en stor Stilhed, hvorefter Laust Degn skød Ølstobet til en
Side, stod op med nogen Besvær, rømmede sig, foldede Hænderne
over hans Mave og sagde med nogen Bævelse i Røsten, halvdels
af Gudsfrygtighed og halvdels af 01: „Jaja — her ser En da
grant — Faders Vilje — Guds Vilje — ja — En skal aldrigens
være modstridig — som unge Karle og Piger nu om Stunder —
men smukt neje sig for Gud — som hun. Karine Sørensdotter —
og vende om altid; thi det er øjenskendeligt, at det var Gud, der
lod hender fange et nyt og hørsommeligt Sind — ja — det hænger
Alt af Gud — ja — det er som en Slibesten for vore Øjen, som
en Slibesten! ..
Men Øllegaard Fruerpige, som havde læset dem mange
Elskovsviser og Romanbøger, interrompeerte ham og sagde: „Nej,
Laust Degn, her er ingenledes noget Rum til en Prædiken eller
opbyggelige og moraliske Sprichworter. Denne Sag er soleklar.
Jørgen Skipper var en fiin Karl med lutter noble Sentiments, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
