Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Ludvig Holstein: Seks Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Seks Digte.
403
Efier Tiktaaelsen.
Jeg har sagt dig, at jeg elsker dig; jeg ved, at du har hørt det.
Jeg har sagt det, og nu ved jeg det; jeg vidste det ej før.
Jeg har sagt det, og maaske vil du forbyde mig din Dør;
og maaske, du stolte, lader du, som ej du havde hørt det.
Jeg fik sagt det ved Souperen, hvor dit Smil var som det Smykke,
der er uforfalsket ægte mellem Godtkøbsvarers Flok–
og du hørte det, jeg ved det. Og jeg synes, det er nok. —
Blot at sige, at jeg elsker dig, du dejlige, var Lykke!
Men nu fyldes jeg med Undren, naar jeg mindes de Sekunder!
Du blev tankefuld og stille, mens de støjed rundt omkring!
Men vær rolig, stolte Frue, de bemærked ingenting!
Og i Øjeblikket efter var jeg spøgefuld og munter.
Aa, men atter maa jeg undres, naar jeg mindes, jeg har sagt det!
Aa, men atter maa jeg tænke paa dit tankefulde Blik!
Hvor dit Ansigt var alvorligt! Du betragted mig og gik–
og mit Hjerte blev saa stille. Det var sket, jeg havde sagt det!
Hvad forlanger jeg saa mere? Jeg har sagt det, du har hørt det!
Hvad forlanger jeg saa mere? Aa, at se dig, bare se!
Men forbyd mig ej at se dig! Jeg kan spøge, jeg kan le,
som jeg aldrig havde sagt det, som du aldrig havde hørt det.
Men du tav; og du blev adspredt, mens de andre lo og støjed.
Jeg har hørt, at Elskov smitter. Om min rørte ved et Savn,
som dit kyske Hjerte skjuler, som du aldrig selv gav Navn!
Du, hvis Hjerte ej har elsket, du, hvis Mund har aldrig løjet.
Jeg maa se dig! Jeg maa se dig! Nu i Aften! Er du hjemme?
Er du ene? Er du ude? Har du fremmede til The?
Ligemeget! Jeg maa se dig! Hvad der videre vil ske–?
Ved mon jeg det? Ved mon du det? Lad vor Skæbne nu bestemme!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>