Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
425
spil ikke, det har heller intet Værd som Læsestykke. Derimod er det
meget dramatisk. Der er en stadig Udvikling og Stigning i Handlingen;
og hver en Smule, som vedkommer den, er gjort nærværende.
Tilskyndelserne tfl Tyveriet, selve Tyveriet, Uroen ved det, den tilsyneladende stærkere
og stærkere Grund til at frygte for en Opdagelse, — alt er fremstillet,
intet er fortalt. Det er, som om Væggene var gjort gennemsigtige for
os til en Stue, hvori der just foregaar en Række følgerigtige og spændende
Optrin. Om Skuespil, der har disse Fortrin, plejer man at sige, at de
spiller sig selv.
Fristelsen kom oprindeligt frem under ugunstige Forhold: anonymt
og i de aller første Dage af September. Senere hen i Sæsonfen (den
berømte „Dina"- og Aladdin-Sæson!) flk man større Ting at interessere
sig for. Men det er forresten meget muligt, at navnlig Foersoms Spil
som Fabrikant Møller kan have bidraget til, at Stykket slog mindre an.
Han bar maaske fremhævet stærkere, hvad Hovedpersonen gør sig skyldig
i og udsætter sig for, end den lille kriminalistiske Idyl den Gang var
tjent med. Opfordringen laa nær. Thi vel havde Hertz, efter sin Vane,
betegnet det slemme med afdæmpende og udviskende Ord; men selve disse
blege Udtryk pegede dog for Datiden — og for Datidens Skuespillere —
tilbage paa en bestemt Virkelighed. Et Eksempel! Da Fabrikanten er i den
aller yderste Angst for, at Tyveriet skal blive opdaget, udbryder han:
,Vi bliver til Spot og Skam for al Verden. Drengene paa Gaden vil
pege ad os.* De Ord betød i 1842: „Vi kommer i Slaveriet, faar Lænke
om Benet, bliver sendt ud i Fæstningsslavernes Dragt at feje Gader og
Torve1. Saa det er rimeligt, at Skuespilleren har sagt Repliken som i
et Gys for det aller skrækkeligste. Men nu til Dags, hvad betyder Ordene
nu? Ingen Verdens Ting, de er næsten meningsløse. Hr. Jerndorf,
som udførte Rollen, sagde dem da ogsaa temmelig let hen, omtrent som
En vilde sige: „Vi risikerer at komme i Punchl" Man ser, hvilken
Forskel det gør, at et Stykke er blevet gammelt. Det spilledes desuden
nu i gammeldags Kostumer, der jo altid lægger noget fjernt, noget
uvirkeligt over Fremstillingen. Og Hr. Jerndorf gjorde Fabrikanten til en fin
og stilfærdig og rar Mand, en pillen Adjunkt eller Videnskabsmand, som
▼ar let at løbe med, men som ikke havde én uædel Rørelse i hele sit
Hjerte. I 1842 derimod bar man samme Dragt som Tilskuerne. Og
Foersom har utvivlsomt været for dygtig en Skuespiller, til at han ikke
skulde have fremstillet Fabrikanten som Fabrikant, som en af Datidens
betrængte Smaaborgere. Hertz har rigtignok ikke formaaet at
karakterisere Figuren; men det er let at se, at han maa have tænkt sig den
ganske som Sparekassen’s Skaarup. Historien med Maskinen viser, at
Fabrikanten er en daarlig Spekulant, sangvinsk, udygtig, hornert. Maaden,
hvorpaa han lader sig bevæge til Delagtighed i Tyveriet, røber, at
han er misundelig og hidsig; thi det, der egenlig bestemmer ham,
er jo Fortrydelsen over, at den unge Polytekniker skal have den
store Formue, og saa hans indegenite Vrede mod Polyteknikeren. Af
disse og lignende Træk kan Foersom have skabt en Skikkelse, der ikke
just — saaledes som Hr. Jerndorfs soidisant-Fabrikanl — paa Forhaand
gjorde det umuligt for Publikum at sidde i Spænding for, hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
