- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
428

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Vilhelm Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

m

Teatrené.

det hedt Madame sans Gene. Heldet skyldtes i begge Tilfælde et stærkt
fremtrædende lavkomisk Element. Naturligvis, der var i Napoleons-Stykket
noget Empire-Møblement og nogle Empire-Dragter at se paa. Og der var
endda et Par Scener af virkeligt Værd: først en, hvor den stormægtige
Kejser giver sig til at mundhugges i Gadejargon med sine Søstre, og saa
en, hvor Minderne om hans Ungdom samt en let opblussende Forlibelse
løber helt af med hans Majestætiskhed. Men det var ikke dét, der trak,
ialfald var det slet ikke det sidstnævnte. Hr. Mart. Nielsen havde lavet
sig om til en nok saa karakteristisk Napoleons-Figur, men til en
Panoptikons-Figur, en Avtomat, der bevægede sig og talte i ulidelig stakkat
Ensformighed. Ikke Spor af Anelse om (hvad der dog hører til Skuespilkunstens
ABC), at der stikker mange forskellige Mennesker i mange Mennesker,
og at især saadanne fødte Skuespillere som Napoleon skifter Farve
hyppigere og grundigere end en Kamæleon! Hvad skulde der saa kunne
komme ud af hine to fortræffelige Optrin ? Nej det, der tiltalte det brede
Publikum, det var Titelfigurens, Marskalkinde Lefebvres, mirakuløse
Grov-mundethed og Kejtethed. I 1ste Akt, hvor hun er en fiks Vaskeriejerske,
taler hun som alle andre og gaar paa sine Ben og gererer sig saa godt
som nogen Dame. Men i 2. Akt, som Marskalkinde, forvandles hun
til den utroligste Klods-Malene og fortæller Historier og fører et Sprog,
som ingen gammelstrandsk Fiskerkærling vilde møde med i borgerligt
Selskab. Den Slags Løjer rangerer ikke en Smule højere end
Markeds-gøgleres plumpe Slag og Fald. Pariser-Kritiken sagde da ogsaa i sin Tid
Sardou op i Ansigtet, at her var han kommet adskillige Trin lavere
ned, end han ret vel kunde være bekendt.

Folketeatrets Opførelse af Stykket fik yderligere Tiltrækningskraft
ved Frk. Abrahams’ Debut i Titelrollen. Hun var blandt Sæsonens
Debutantinder afgjort den mest indtagende, og hun var vistnok ogsaa den
mest lovende. Meget afhænger af, hvorledes hendes Talestemme vil
udvikle sig. Lykkes det hende at skole den og at give den mere
Klangfarve, har hun desforuden i et baade opvakt og godlidende Blik, i et
usædvanlig nydeligt Smil og i sin hele Apparition en Trup af sceniske
Virkemidler, som kan hjælpe hende til smukke Sejre, især maaske
indenfor et i strengeste Forstand dansk Repertoire.

Vilhelm Møller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free