Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^ 439
sig saavel gejstligt som politisk og militært paa Pavedømmets
Side. Klerikalismen blev skæbnesvanger for den franske Stats
Politik.
Imidlertid havde det franske Folk ved et Valg den 23.
Maj 1869, trods alt Valgtryk og alle Valgkunster fra Regeringens
Side, valgt en regeringsfjendtlig Majoritet. Efter nogen Tøven
og forskellige Udsættelser besluttede Kejseren sig derfor til en Del
parlamentariske Indrømmelser, deriblandt ogsaa en begrænset
Ministeransvarlighed; Statsministerposten inddroges, og Rouher
blev Senatspræsident. I August 1869 døde Niel og erstattedes af
General Leboeuf som Krigsminister. Først den 2. Januar 1870
naaede man imidlertid at faa konstitueret det ny Ministerium,
hvori Ollivier blev Justits- og Grev Daru Udenrigsminister, og
hermed begynder det andet Kejserdømmes korte „liberale" Periode.
I Kammeret fandt Ministeriet sine Venner i Centrum, sine
Modstandere til højre og til venstre. Imidlertid var der Haab om
nogenlunde fredelige Forhold indadtil, hvis det kunde lykkes
gennem virkelige Reformer at berolige Stemningen, og udadtil fulgte
Daru en saa fredelig Politik, at da den franske Gesandt i
Petersborg, Fleury, efter tidligere Ordre havde henvendt sig til Kejser
Alexander for at opnaa en Samvirken mellem Rusland og Frankrig
overfor Preussen for at formaa dette til at gennemføre
Pragerfredens § 5, men Bismarck havde tilbagevist al Indblanding i
denne Sag som enhver anden end Østerrig uvedkommende, fik
Fleury Ordre til at standse al Aktion i denne Retning. Daru gik
endog saa vidt i sine Fredsbestræbelser, at han fik Kejserens
Samtykke til at foreslaa Preussen en gensidig Nedsættelse af den
aarlige Rekrutering (i Frankrig fra 100,000 til 90,000 Mand).
Bismarck svarede imidlertid, at Tanken var saa uforenelig med hele
den preussiske Hærordning, at Forslaget end ikke egnede sig til
at (orelægges den preussiske Konge.
Dårus Dage som Udenrigsminister var imidlertid talte.
Medens Ollivier var klerikal og ingen Hindring vilde lægge i Vejen
for Pavens Ufejlbarlighedsdekret, imødesaa Daru de romerske
Begivenheder med Betænkelighed. Dertil kom de to Ministres
forskellige Stilling til den indre parlamentariske Udvikling. Da
Reformerne udeblev, og Angrebene dels paa Ministeriet fra højre
Side dels paa Kejseren fra venstre Side af Kammeret fortsattes,
besluttede man sig til et nyt Forsøg paa at stive Kejserdømmet
af. Det havde hidtil været forbeholdt Senatet — der udnævntes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
