Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^
445
slag, at der altid for Preussen kunde være Fordele — hver enkelt
ikke betydelig, men tilsammen dog ikke til rent at støde fra sig
— forbundne med at have en venskabeligsindet Prins paa
Spaniens Trone (!). Da nu Revolutionsbølgerne i Spanien gik mindre
højt end i Begyndelsen af 1869, burde Sagen derfor maaske tages
op til alvorlig Overvejelse. Da Bismarck imidlertid kort efter blev
syg og maatte tage til Varzin, naaede han ikke at trænge
igennem med sin Mening. Ogsaa den tredje Henvendelse mislykkedes
saaledes, og i Begyndelsen af Maj 1S70 sendtes telegrafisk Afslag
til Madrid, denne Gang gennem det derværende preussiske
Gesandtskab. Men da Bismarck i Slutningen af Maj kom tilbage
til Berlin, skrev han til Prim, Spaniens daværende Ministerpræsident,
at man maatte se Tiden an, og at Kandidaturen eventuelt burde
forhandles, ikke med den preussiske Regering, men med
Tron-kandidaten selv(!).
I Madrid var man imidlertid hjælpeløs, og da man gik ud
fra, at man ved at henvende sig til Sigmaringen med en
Cortes-beslutning, der paa Forhaand sanktionerede Prinsens Valg, endnu
kunde ombestemme ham, fik Prim en saadan Beslutning, uden
direkte Navns Nævnelse, bragt til Veje. Med Meddelelsen herom
rejste Salazar atter til Tyskland, og nu, den 20. Juni 1870,
besluttede Arveprinsen sig, uden først paany at afæske Kong
Wilhelm hans Mening, til et bekræftende Svar. Om man her
skal søge Paavirkning bag Kulisserne, foreligger der til Dato intet
om, i og for sig kan det ogsaa godt forstaas, at den af Cortes
vedtagne Kandidatur saa adskilligt mere lokkende ud og var
vanskeligere at afslaa, end de tidligere, kun betingelsesvise Tilbud. Da
imidlertid Kong Wilhelm, der netop samme Dag ankom til Ems
for at begynde sin Badekur, fik Sagen at vide, udtalte han sig i
et Brev til Prinsen køligt og forbavset derom, men føjede til, at
hvis Prinsen virkelig følte et „indre Kald" til den spanske Trone,
vilde han ikke modsætte sig Afgørelsen. — Det var Meningen, at
Sagen foreløbig skulde holdes hemmelig; den sivede imidlertid ud,
og den 2. Juni meddelte Prim den til den franske Gesandt i
Madrid.
Den franske Gesandt udtalte øjeblikkelig, at den franske
Nation vilde betragte Planens Realisation som en Udfordring fra
Preussens Side og i sin nuværende Stemning ikke finde sig deri.
Det var derfor et overordentlig farligt og skæbnesvangert Skridt,
man indlod sig paa, videre kunde han i Øjeblikket ikke sige
Tilskueren. 1896. 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
