- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
451

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^

451

Side Krigen nu var paa nært Hold, flammede Begejstringen,
Krigsrusen, Hadet til „de vælske* op; nu saa man ogsaa rødt paa
denne Side af Rhinen.

Telegrammet blev ogsaa af afgørende Virkning i Frankrig.
Under de Forhandlinger, man her havde ført, kælede Kejseren for
sin gamle Tanke om Indkaldelse af en Kongres; Ministrene veg
tilbage for ubetinget at raade til Krigen; der var Vaklen over
hele Linien, og de fredelige Tendenser understøttedes af de
fremmede Gesandters Pression, idet Udlandet med delvis virkelig
Indignation havde set Frankrig opstille sin ny Fordring og derved
selv blive Fredsforstyrreren. Men i Virkeligheden laa Krigen i
Luften og var nu vanskelig at afvende, saa meget mere som
Bismarcks Tilbagekaldelse af Werther og Misbilligelse af, at denne
havde ladet sig overtale til at sende Kong Wilhelm et Forslag af
den førnævnte Art, for Gramont var et afgørende Bevis paa, at
man vilde afskære Frankrig Tilbagetoget. Ganske vist havde den
fredeligsindede Benedetti end ikke opfattet Kong Wilhelms Nægtelse
af at forhandle videre med ham som en Fornærmelse — han tog
Afsked med Kongen ved dennes Afrejse fra Ems — og Telegrammet
kunde betragtes som en faktisk Meddelelse, der endnu lod sig tale
om, men hvad der for Gramont var det mest saarende, var
Telegrammets Omsendelse til alle udenlandske Gesandtskaber, hvad
han kaldte „et Slag i Ansigtet paa Frankrig". I det afgørende
Kabinetsmøde er maaske end yderligere hertil kommet en telegrafisk
Underretning om, at „Nordd. Allg. Zeitung* i en særlig Notits, med
fedt Tryk og tilsyneladende høj-officiøst, havde meddelt, at
Frankrigs Gesandt var bleven afvist af den tyske Konge og nægtet
videre Audiens paa Grund af nærgaaende Optræden, thi da Gramont
oven i Købet vidste, at Sagen faktisk forholdt sig anderledes,
maatte denne Fremstilling synes ham et nyt Bevis paa, at man
ved Insulter vilde prøve Frankrigs Langmodighed. — I hvert Fald
maatte Regeringen, hvis man nu vilde slaa ind paa en fredelig
Vej, vige sit Sæde, og man havde da maattet give Plads for
Deputeretkammerets Højre, der utvivlsomt havde erklæret Krigen,
og som Tilgift havde man da blot faaet den autokratiske
Regeringsforms Genindførelse i Frankrig. Man mente derfor nu intet Valg
at have. Vel var Gramont og Ollivier i Virkeligheden lige til det
sidste ikke fuldt enige, men Gramont var den stærkeste, og
Begivenhederne drev hele Kabinettet fremad mod samme Maal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free