Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^
455
at man hellere saa Preusserne i Paris end Italienerne i Rom;
intet Under da, at Forhandlingerne med Italien til Slutning endte
med en positiv Neutralitetserklæring fra dettes Side, svarende til
den østerrigske. Endnu i nogle Dage bevarede dog Victor Emanuel
Haabet om at kunne komme Frankrig til Hjælp — indtil de
første tyske Sejre i Begyndelsen af August viste, at den mægtige
Kejserstats Hære havde været alt andet end „archipréts" (Leboeufs
Udtryk), og man var nu glad til ved ikke at være den slagnes
Kompagnon.
Angaaende Alliancen med Danmark hedder det hos Sybel,
at Frankrig havde tænkt sig den ordnet saaledes, at en Flaade
med 30,000 Mand franske Tropper skulde sendes til Østersøen,
her forene sig med 20,000 danske, hvorpaa den samlede Styrke
skulde gøre Landgang et Sted paa den tyske Kyst, saa nær
Berlin som muligt. Imidlertid kom her ingen Flaade med 30,000
Mand. Derimod kom der — fortsætter Sybel — øjeblikkelig et
Andragende fra Berlin, om at Danmark skulde erklære sin
Neutralitet, og umiddelbart efter „en høflig, men meget tydelig
Antydning af, at ved den første fjendtlige Bevægelse vilde preussiske
Tropper besætte hele Jylland44. Herpaa fulgte „indtrængende
Forestillinger14 fra London og Petersborg om ikke at sætte Landets
Eksistens paa Spil ved at vove sig ud i noget Krigseventyr, „og
saaledes besluttede Kongen at undertegne Neutralitetserklæringen44.
?Nu først ankom en fransk Specialgesandt, Marquis Cadore, til
København, med Indbydelse til Forbund med Frankrig; men
Tiden var forsømt . . . I øvrigt tillægger Sybel Kongens
Erfaringer om det uheldige i at følge de Ejderdanske og lade sig
rive med af deres Ophidselse — der ogsaa nu, ved Efterretningen
om den franske Krigserklæring, havde givet sig heftige Udtryk
— afgørende Betydning med Hensyn til den Stilling, Danmark
valgte at indtage som neutral Magt.
Sybels Fremstilling af Begivenhederne i hine Dage citerer
ingen Kilder; saa vidt mig bekendt foreligger der heller ikke
offentlige autentiske Oplysninger om denne Sag, hverken fra
Indlandet eller Udlandet, og Arkivmateriale har her næppe staaet til
Sybels Raadighed. Men i hvert Fald tør jeg — efter hvad jeg i
denne Sag har bragt i Erfaring — positivt udtale, at Sybels
Fremstilling ikke er korrekt. Det er sandt, at der ved Krigens Udbrud
var en stærk Fransk-Begejstring her hjemme — hvad enhver, der
er et Par Snese Aar og derover, ja vel endog yngre, vil kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
