- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
459

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Udenlandsrejse.

i.

Det var i Skumringen under Hyldene, som ludede ud over
den brede Grøft udenfor Bager Lunds Have. Tæt hang
Hyldegrenene ned over en Bænk paa den inderste Grøfterand som
Gardiner, svagt viftende under Augustdagens lune, regnsvangre
Sydvestvind, der lempelig førte sødt duftende Luftbølger hen over
Spadserestien, som løb langs Byens Haver. Lummer og tung,
dyssende Tankerne og pirrende Sanserne, laa Luften, tilsyneladende
dovent lurende, men truende med et Uvejr, som alt bebudede sig
ved smaa Glimt i de blygraa Skyer i Horisonten, mens en
fjern Torden brummede som et Rovdyrs Snorken. Et grelt Lys,
der mere lignede et kunstigt end et naturligt, tændte Træers og
Buskes Blade i den vestlige Kant af Haven i gule Flammer.
Mulmet sneg sig langsomt op fra Jorden, alt mens Skyggerne
længedes og Hyldeduften blev sødere og stærkere.

Overalt over Haver og Stier, Marker og Huse dyb
Tavshed, kun gennembrudt af en ængstelig Brølen af Køerne, et
Fugleskrig nu og da, fjern Hundebjæffen eller Vognrummel fra
Hovedlandevejen, der laa højt mod Syd. Over Vejen løftede
en Vejrmølle sig bråt og ensomt knejsende, badende sine
stille-staaende Vinger i en glødende Lysflod.

Naar et Pust nu og da satte Hyldeløvet i sitrende Bevægelse
og sendte en Regn af de hvidgule Kronblade ud over Grøft og
Sti, glitrede noget hvidt bag Grøften, over hvilken en gammel,
rynket Egeplanke laa. Den maatte vel føre et eller andet Sted
hen, men det saas ikke. thi hele Havens Rand var skjult af de
gamle i frodigt Vildnis groende Buske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free