Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Udenlandsrejse.
471
Gud, du har skabt os ved dit Ord;
for hver du har beredt dit Bord,
din Godhed naar fra Slægt til Slægt;
vi stole paa din Varetægt.
Gid vi maa elske, love dig
og prise dig evindelig!
og slog derpaa over i Fadervor, som han nogenlunde kunde
udenad.
Saa gav han et dybt, stønnende Suk fra sig, gav los med
Hænderne og tumlede frem mod Gæstgiverstedets Vinduer.
Der lød Melodien: „Jomfru vil De med i Skoven?" Den
kvalte rent de svage Salmetoner, der havde antydet sig for hans
Øren samtidig med, at han bad sine Bønner.
Jot nu kunde han tydelig se ind i den låve Stueetage, i
den grimme, lange, låve, med skidengrøn Limfarve overstrøgne
Sal med Orkestertribunens perlemalede og forgyldte Rækværk.
Gaskronen fungerede kun med et eneste Blus. Det store Flygel
var rullet ud midt paa Gulvet, dets to Stearinstumper maatte
besørge Resten af Belysningen. Paa dets lange Hale stod to
optrukne Champagneflasker og nogle spidse, halvfyldte Glas, badede
i en Strøm af det overskummende Indhold.
Klaveret trakteredes af Husets Værtindes stærkt hamrende
Fingre. Hendes krusede, kortklippede, i Panden nedtvungne
Haar glinsede at kunstigt og naturligt Fedt: Pomade og Sved.
Hun nød det værste Rygte blandt Borgerskabet. Hun havde
været Billetteuse ved en omrejsende Luftspringertrup, fra hvis
ekvilibristiske Kunster hendes Fedme længst havde bragt hende til
at trække sig tilbage, men hendes modne Former havde bedaaret
Værten, en halvgammel, fordrukken Mecklenburger; hun var bleven
paa Hotellet, havde ladet Truppen rejse videre ud i den vide
Verden og gjaldt nu, med Ret eller Uret, for hans Kone.
Tre Par tren Dansen i den vildgaleste Polkatakt. Herrerne
havde kastet Frakkerne og „polkerede* i Skjorteærmer. Bager
Lund kendte ingen af dem, men af deres „Jåger-Tøj*, hvorover
Besætningen af Flipper og Slips sad anbragte, af deres snævre
Benklæder og fint udstyrede Seler, af deres store Signetringe, fint
pudsede Moustacher og Whiskers sluttede han, at det maatte være,
hvad han endnu af gammel Vane kaldte „Probenreutere*.
Den ene, lang og tynd, svang en lille og fed Pige med
Pandekrøller., Bager Lund vidste, at hun gjaldt for Værtens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
