Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ed Udenlandsrejse.
489*
— Ja, maaske jeg gaar til Wien eller Paris.
— Det var Saten!
Forhenværende Bagermester Lund beklagede i sit Hjerte en
saadan sølle Bilettør, der sad bag sit Hul som en Slave i Fængsel,
mens den hele Verden stod aaben for forhenværende Bagermester
og Næstkommanderende ved den nedlagte Borgervæbnings
Politikorps, Peter Rasmus Lund og hans Datter Johanne Adelaide Lund.
— Fa’en skulde være Embeds- eller Bestillingsmand. Nej,
den uafhængige Borgerstand, som lyder Kongen og Gud og giver
den øvrige Tilværelse en god Dag og en glad Aften — den burde
Regeringen beskytte som den rette Grundvold for et sundt
Samfundsliv i det kære, gamle Danmark. ... Og sikkendan den gale
Kælling vil ærgre sig, naar hun ser, at baade jeg og Johanne og
min Sabel er væk — Naa — da!
Han slog sig paa Laaret, hørte Klingen klirre i
Messingskeden og nikkede til sin gamle Ven, der sad skjult mellem hans
Over- og Underbukser, mens han mumlede:
— Vi to gamle Krigskammerater kender hinanden, og vi to
skal, Fa’en sla’ mig, nok hugge os igennem hele Verden.
Inden Toget for af, begik Bager Lund endda den
Ung-dommelighed at traktere sin Datter med et Glas svensk Punch og
sig selv med en stor Genever med Bitter i. Hans Mod steg end
nogle Grader til Vejrs, og hans glade Ansigt lyste som en Lygte
ud i Taagen, der aldeles tilslørede* det lille Stykke Sjælland, som
Toget gled igennem. Han ænsede ikke, at hans Datter sad tæt
sammenknuget i Kupéens Hjørne og græd. Han sang og fløjtede
afvekslende Lumbyes „Nr. 3% den gamle Rutschbanegalop fra
hans Ungdom, og gentog en Stump Tekst til den, hvoraf han kun
erindrede de fire Linier:
Op og ned, bestandig fremilende,
op og ned og slet ikke hvilende,
op og ned, snart traurig, snart smilende,
rutscher vi ad Banen hen.
Da han skulde om Bord paa Kielerdamperen, var han, hvis
længste Søfart havde været frem og tilbage mellem København og
Bellevue, saa modig, som om en Sejlads var en af hans daglige
Bedrifter.
Mens hans Datter, søsyg og sjælelig forkommen, indhyllet
i sit Overtøj, søgte Salonens mørkeste Krog og dødstræt lagde sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
