- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
492

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

492

En Udenlandsrejse.

— Nej, du kan tro nej, Hanne. Det er Jøder. De har
Pengene her, og der er dem af dem, som har mere at leve af
-end vor kære Konge hjemme.

De kom atter ud paa en stor Plads, omspændt og krysset
af Gasblus. De kunde ikke se dens Grænser. Pludselig standsede
Bageren og sagde med en Røst, der ganske havde tabt sin
frejdige Klang:

— Men Hanne! — hvor Fa’en skal vi egentlig hen?

Han stod stille og saa sig om, vejvild som en Ørkenvandrer.

Den uoverskuelige Plads laa med de til højre og venstre gabende
<5ader, hvis Lysrækker til sidst flød sammen, hvis Ende det var
umuligt at øjne. Bageren gentog vildt:

— Hanne — hvor Fa’en skal vi hen?

Tøsen blev vred og svarede: »

— Hvor Fa’en skulde jeg vide det fra?

— Din uvorne Tøs, skal du bande i en fremmed By og i
«t fremmed Land midt paa et offentligt Torv?

— Fa’r bandte jo først.

— Ja, men jeg er jo en ældre Mand og et Mandfolk — og
^ndnu er dog et Mandfolk lidt mere end et Fruentimmer.

— Saa—aa? Har Fa’r Overtaget over Mo’r?

— Hm ... saa ... saa, saa, mit Barn! Lad os ikke spilde
Tiden med at disputere om Politik. - Bare du havde gidet lære
Tysk, som Lærer Povlsen tilbød dig privatis og gratis, fordi du
havde været letnem i Skolen.

— Fa’r var jo saa højbenet paa Skibet og talte jo Tysk og
.sagde, at Fa’r havde lært det af en tysk Svend.

— Naa ja . . . men ser du, naar man skal have fat i en
Politibetjent ... og saadan skal ind paa dybere . . .
Tankebevægelser, hvad forslaar saa det Sludder, man kan lære af saadan en
forløben Rad? Hm, hm!

Pludselig tog Johanne den gamle om Halsen, kyssede ham
og sagde:

— Du er alligevel en sød, gammel Bisse, at du tog med.
Lad os bare gaa, hvorhen Benene driver os. I Morgen gaar vi
ud paa det Værksted, hvor han, du ved, har Arbejde. Skidt, om
vi ogsaa skal drive om i Nat — hvad saa? Kom, gamle!

Saa lidt som nogen Sinde før kunde Lund modstaa sin
Datters Kælerier. Han lo nu lystigt op, og med samme
Letsindighed, som han havde begyndt Rejsen, lod han sig føre afsted

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free