Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
En Udenlandsrejse.
sin Faders Stemme i de mest uartikulerede Lyd, dem, han altid
tog sin Tilflugt til, naar han ikke vilde, kunde eller turde udtrykke
sig i Ord lige over for sin Kone.
Hun løb hen imod ham. Manden med Pikkelhuen havde
hjulpet Bager Lund op paa Fliserne og sagde noget, som hverken
Fader eller Datter forstod et Ord af.
Pikkelhuemanden blev ved at holde i Bagerens Frakkeærme
og vendte sig om mod Johanne. Nu forstod hun omtrent
Situationen. Han med Flammen oven i Huen maatte høre til Politiet
— men hvad kunde det nytte at tale til ham? Hun forstod ikke
et Ord af alle dem, han henvendte til hende, og i et hurtigt Glimt
af et Minde angrede hun bitterlig, at hun havde foragtet „den
vindøjede og kalveknæede" Lærer Poulsens Tilbud om at lære
hende Tysk. Bageren sagde:
— Hanne, Hanne! forklar ham dog, at jeg slet ikke er
fuld, men ligefrem træt og elendig og sulten.
— Hvad skal jeg forklare? Jeg kan jo ikke. ... Jo bi lidt
Hendes Letsind vandt Overhaand over hendes Angst. Hun
fandt, at der kunde komme noget „Sjov" ud af det hele, især da
hun saa Manden med Pikkelhuen smile, saa hans Knevelsbarter
trak sig hver til sin Side, medens en Række hvide Tænder skinnede
frem under dem, og et Par store Øjne saa ret kurtiserende ind i
hendes. Hun improviserede da en Slags Pantomimescene. De var
alle tre komne hen under en Gaslygte.
Først gav hun sig til at dingle som en fuld Mand, men da
hun havde udført et Par Slingninger, satte hun sit Ansigt i
højtidelige, besværgende Miner, rystede paa Hovedet og satte tre
Fingre i Vejret, pegede hen paa sin Fader og sin egen Mund, gav
sig til at lade, som om hun tyggede, hulede sin Haand og lod,
som om hun drak.
Politibetjenten og hun brast samtidig ud i Skoggerlatter.
Den første saa sig om med Forsigtighed, og i en Fart fik han
kysset Johanne. Han var sikkert ikke sprogkyndig, men af de
Ord, han havde hørt de to veksle i al Skyndsomhed, sluttede
han, at de muligvis kunde være Danske, hvoraf der jo færdedes
saa mange i Byen.
— Dänen? spurgte han forsøgsvis. Bager Lund, hvis Ærme
Betjenten havde sluppet for at tilfredsstille sin erotiske Opblussen
tor Datteren, var kommen saa meget til Hægterne, at han
kunde sige:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
