Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
En Udenlandsrejse.
Modersmaal. Uagtet det lød i sin allerhæsligste Form, den
københavnske Gadejargon, klang Visens Ord:
Saa gaar vi ud at flytte
Vesterbros Frihedsstøtte,
for den staar til ingen Nytte
i den bare Sengehalm
trøstende for dem som en Salme for en troende. De følte Grunden
fæstne sig under deres Fødder.
Tre Matroser, som holdt hinanden Arm i Arm, dejsede
over Terrænet, syngende Visens næste Strofer, som imidlertid ikke
er skikkede til at gengives.
— Gemütliche Burschen, mumlede den hæse Betjent.
Det forstod Bageren og Johanne. Politimanden førte dem
i samme Retning, som de slingrende Matroser styrede i. Paa et
af en Lygte belyst stort, udhængende, rødt Skilt læste Fader og
Datter den trøstende Indskrift med hvide Bogstaver: „Skandinavisk
Beværtning og Logis".
Paa en Gang fusede et lydeligt Lettelsens Suk ud fra
Faders og Datters Struber. Bageren greb i sin Lomme efter nogle
Smaapenge, blev lidt betænkelig ved Sabelens Klirren, men
Betjenten syntes ikke at ænse den og afslog med ædel Værdighed
de to danske Halvtredsindstyveøre. Han fulgte sine Folk op i en
Stue, som var saa fuld af Tobaksdamp, at Gaslysene fra
Lofts-lampen saa lige saa disede ud som Lygteblussene derude, og alle
de siddende og staaende Skikkelser, Buffeten og en umaadelig
bred Genstand bag den flød ud som uformelige, udsvømmende
Blækklatter i graat Trækpapir.
Et Par store, dvaske Øjne mødte den gamle Købstadborger
og hans Datter, da de kom saa nær til Buffeten, at de kunde
skelne, at den umaadelig brede Genstand var et levende Menneske.
Vedkommende lettede flygtig paa en fedtet Kasketskygge og
aabenbarede et blegfedt Ansigt med hængende Kinder og et pjusket
Kind- og Hageskæg, der groede i uregelmæssige Totter som
utriveligt Græs paa en Brakmark af sandet Jord.
Et Glædesglimt strøg hen over Bagerens Ansigt; med en
vis Rørelse strakte han Haanden ud mod den tykke Vært og sagde:
— Men det er jo Vognmand Ole Hermansens Søn Herman
derhjemme fra.
— God Aften, Lund, sagde Værten uden at forandre en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
