Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ed Udenlandsrejse.
499*
første sang den Tysk, for det andet røbede dens Klang en
spiritusbelagt Tunge. Nej, hun drømte vist — for han smagte jo aldrig
Brændevin i sin Tid — det kunde hun ikke rigtig lide den Gang,
for det hørte med til hendes moralske Børnelærdom, at en rask
Fyr maatte kunne kvæle en Snaps ...
Men nu lød atter Ord. . . . Hun maatte se og vide, hvad
det var. ... Hun gik hen til Vinduet.
Maanen havde atter dulgt sig, og en tæt, fin Sne dryssede
ned med Fnug bløde som Dun. Hun saa et rødligt Lys ud over
Sneen, skimtede Omridsene af et Par Træer med stift
struttende Grene.
Et Ordskifte naaede op til hende. Hun troede at forstaa,
at nogle Mandfolk skændte paa en, der vilde gaa, men som de
vilde have skulde blive.
Pludselig lød et Brag som af en Dør, der smækkes haardt
i. Det røde Lysskær paa Sneen forsvandt. Alt blev dødsstille.
Johanne hørte kun Sneens Rislen gennem Luften.
Da saa hun en høj Skikkelse tone frem i den halvlyse Nat.
En bredskygget Hat fangede Sneen. Skikkelsen dukkede sig og
gik et Stykke frem med noget usikre Skridt, stod saa stille og
holdt sig ved et Træ. Han mumlede noget, som det lyttende
Pigebarn ikke kunde høre, hvad var.
Hun stod stivnet i Spænding, der paa en forunderlig Maade
skærpede alle hendes Sanser. Følgende Ord artikulerede sig
efterhaanden :
— De Svinepelse! De faar mig snart gjort til et rent
fordrukkent Asen. Og naar jeg drikker, gaar jo rigtignok min
Arrigskab væk — det vil sige, det gjorde den i Begyndelsen — men i
den senere Tid bliver den værre, 3aa længe jeg kan sanse. Fanden
skulde smadre denne forbandede By med dens Druk og Tøse!
Johanne lukkede Vinduet op og raabte højt, saa det
skingrede ud i Natten:
— Gabriel! Gabriel!
Den store Mandsskikkelse for skudrende sammen, sank i
Knæ og intonerede til en Ed, men den blev ham siddende i
Halsen. Uvilkaarlig rev han Hatten af og lod Sneen falde paa sit
Hoved, tog sig til Panden, mens han mumlede:
— Hm . . . mon jeg er helt fuld? Jeg har jo før hørt
hende kalde paa mig, men saa har det været saa vidt med mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
