Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ed Udenlandsrejse.
501*
— Men du har vist haft mange Kærester, siden vi sidst saas.
— Nogle ... ja, hviskede Gabriel. ... Nu vil du vel ikke
vide af mig?
— Pyh. ... Jeg ved meget godt, at Menneskene ikke er
skabte, som Katekismussen vil have, at de skal være. Jeg er selv
en tosset og uvorn Tøs.
— Har du ogsaa ...?
— Nej, ikke saadan rigtigt. Men mens jeg var arrig paa
dig, saa syntes jeg godt om en Handelsrejsende, der flere Gange
laa paa Hotellet, og ham dansede jeg med, saa alting røg os om
Ørene ... og, hvis Fader ikke var kommen en Gang, da han
— Probenreuteren — havde givet Champagne ... ja saa kunde
baade det ene og det andet være sket ...
— Aa — Gud ske Lov! sagde Gabriel med et stort
lindrende Aandedræt. — Ja ... ja ... ja, lille Hanne ... det maa
være bestemt af ... ja af en eller anden højere staaende, at vi
skal tilgive hinanden og holde af hinanden. Men det er vel sandt..
Du sidder jo her. ... Jeg hverken drømmer eller er fuld ...
— Nej ikke mere end under Buskene derhjemme i Sommer,
da de gule Bier sværmede, og nu sværmer de hvide. Nu drysser
der bare Snefnug over os i Stedet for hvide Blomster.
— Du er et brillant Pigebarn ... solid som Smedejærn —
ikke kornet som Støbejærn. . . . Men hvordan er du kommen
herover?
Lystig og rask fortalte Johanne om deres Rejse, om Faderen,
om hans Tysk og om hans Sabel.
Saa maatte Gabriel fortælle om, hvor ondt han havde haft
det Da han flk Arbejde paa et stort Værksted, maatte han slide
som et Bæst, var ikke mere estimeret end en Læredreng
derhjemme, lærte ingen Ting, for han blev aldrig sat til andet end
til at slaa Nagler i, havde længe Mas med at lære det fremmede
Sprog, var en Tid uglegloet af Kammeraterne, gik saa paa Sold
og andet Sjov med dem, maatte næsten hver Morgen tidlig gaa
paa Arbejde med Resten af „Aftenkæferen" dunkende i Hovedet.
,Ja Gu’ havde Socialisterne Ret i de store Byer. ... Du siger, det
er „simpelt" at være Socialist, men Arbejderne i de store
Værksteder bliver s’gu mere end simpelt behandlede. . . . Hjerteslaget
i saadan nogle Fabrikskonger er haardere end Dampmaskinens
Stempelslag." Men han duede ikke til at være med til at gøre
Oprør, for han var vis paa, at selv om den værste Kæltring af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
