Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Sven Lange: Nutidstyper fra det litterære Paris. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509 Nutidstyper fra det litterære Paris.
sine Ordener og giver ham sine fineste Bestillinger. Til Tak har
han et Nik.
Det er Forain.
♦
* *
Hvad er da hans Betydning?
Først og fremmest er han en Aand, hvem intet blænder, —
og han faar derved en uhyre Overlegenhed blandt sine Landsmænd,
ja en enestaaende Stilling imellem dem. Franskmændene elsker
jo Hæderens og Skønhedens Glans som maaske ingen anden
Nation, — Forain ringeagter den, fordi den intet Indtryk gør paa
ham; Franskmændene tilbeder deres Hovedstad, som maaske ingen
anden Nation deres, — Forain hader den, fordi det Indtryk,
den har præget i ham, er for dybt, for uovervindeligt.
Og han er uden Forfængelighed. Betragt hans alvorlige og
truende Øjne, hans bitre, sørgmodige Mund; hør hans klare og
monotone Stemme, der aldrig hæver sig til Understregninger, aldrig
sænkes til Hvisken; læg Mærke til hans hurtige, lidt skødesløse
Gang, hans korrekte Holdning, hans udadlelige Dragt, — denne
Mand er uden Forfængelighed. Han er for alvorlig; han er for
skarp; han er for klar.
Derved bliver hans Rolle bestemt: han er sin Tids, sit Lands,
sin Bys Anklager og Dommer. Med en Ubønhørlighed, der sikkert
nok mere er i Slægt med Timons Vrede end med Drakons strenge
Retfærd, hudfletter han Menneskenes Værk og Tanker. Alt det,
som Livets Sol med Lyst skinner over, som giver Tilværelsen
Værdi, og som holder Samfundet sammen: Mændenes Troskab og
Hæderlighed, Moderkærligheden, Lovens Styrke, Kvindens Opofrelser
og de vises Retfærdighed, — alt smuldrer hen som Støv, naar han
fæster sit Blik derpaa; tilbage bliver nogle stakkels nøgne Sjæle,
der hutler sig gennem Livet, slikkende Jorden. —
Hvilke er nu hans Midler?
Man kalder i Almindelighed de forainske Tegninger
Carl-catures, — et Ord, som dog her bør benyttes med en vis
Forsigtighed. Karikaturisterne — hvis kunstneriske Stamfader sagtens
er ingen mindre end gamle Homer ved hans Thersites — virker
jo væsentlig ved naive Midler: hver sjælelig Pukkel hos Modellen
erstatter de for Tydelighedens Skyld med en legemlig; ogsaa
Forains nærmeste Forgængere: Daumier og Gavarni karaktiserede
delvis deres Typer paa denne Maade. Han selv gaar dybere.
Tilskueren. 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
