Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Sven Lange: Nutidstyper fra det litterære Paris. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
Nutidstyper fra det litterære Paris.
give sig til at slaas for en Tøs! — Jeg er ganske af din Moders
Mening: Du burde skamme dig!"
Men Forain har endnu mange Ord at sige om Opdragelsens
Velsignelser, og særlig er det Mødrene, han har sit Blik vendt
imod. Les mamans er en staaende Rubrik i hans Album, — et
Emne, han aldrig synes at kunne udtømme. Millieuet tager han
gerne fra den fattigste Borgerstand, fra Arbejderfamiljerne, hvis
Typer og Interiører han kender som faa og kan skildre som ingen,
— thi hos disse coeurs simples ligger Hjertet paa Tungen; blandt
dem falder de Ord, som Forain leder efter og gemmer som
kostelige Skatte til sit Brug, — Ord, der i de mere kultiverede
Samfundsklasser overbaldyres med intetsigende Forvrængninger; Tanken
er jo den samme her som der.
Den Moder, der belærer sin Datter saalunde: „Ser du, min
Ven, den, der kun har én Elsker, har ingen," vil i givet Tilfælde
true og skælde ganske paa samme Maade som denne: „Du ved,"
siger hun til Datteren, der er i Færd med at gaa ud med en Ven,
„du faar med mig at bestille, hvis du vender hjem med den
samme!"
Og Forain tilspidser sin Opfattelse af disse Forhold i
følgende simple Replikskifte: Maleren spørger en passant sin
Model: „Ved dine Forældre, at du staar Model?" „Ja", svarer
hun, „Moder." —
Saadan vokser de da op, de unge Pigebørn, saadanne
Begreber faar de om, hvad der har Værdi i Livet. Tingen er jo
ikke vanskelig at lære, og Eksistenskampen simplificeres mægtigt,
hvis de uden Skælven og uden Sentimentalitet formaar at følge de
Opdragelsesprinciper, der indprentes dem tidlig og silde. Mødrene
kan begynde at se med Stolthed paa deres Værk, — saa længe
det varer. Thi nu kommer Nemesis over dem. Systematisk har
de dræbt hver Spire af Menneskelighed, de fandt i de unges Sind,
— nu vender det sig mod dem selv. Snart vil disse Mødre faa
at vide, at man finder dem generende. En Tegning fremstiller en
Moder med sine to Døtre i Færd med at forlade et Operabal.
Med onde og arrige Blikke skuler de hen til hende. „Ja, det er
ganske sikkert!" udbryder den ene, „havde vi ikke haft dig med,
saa var vi blevne inviterede til Souper!" Moderen forstaar, — og
snart arrangerer Sagerne sig naturligt. Fra at have været
Opdrager bliver hun nu, efterhaanden som Datteren tjener Penge og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>