Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Sven Lange: Nutidstyper fra det litterære Paris. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
515 Nutidstyper fra det litterære Paris.
kommenteres. Jeg anfører enkelte af disse Blade, — maaske de
beundringsværdigste, Forain har skabt.
Ja, Tiderne er i Sandhed vanskelige. Alle de velrenommerede
Banditter, der nu i Aar og Dag har siddet uantastede rundt om
i Statens højeste Embeder og med faderlig Omsorg raadet for
deres Medmenneskers Ve og Vel, de føler nu pludselig uden Varsel
Uvejret over sig. Overalt slaar Lynet ned, — hvorhen skal man
dog flygte? En hidsig Trang til at rense ud har grebet den
offentlige Mening: Paa et Blad ses Marianne — Fædrelandets
Symbol og Navn — række en mægtig Fejekost til den betænkeligt
skelende Præsident Carnot med Ordene: „Naa Onkel, rør den nu
flittigt!"
Og Kosten bliver rørt. En uhyre Forvirring, Overraskelse
paa Overraskelse, opstaar som Følge af disse hurtige „déplacements",
som Forain benævner dem. Her vises et Selskab engelske rejsende
omkring i Mazasfængslet. De standser foran en Celle. „Pas paa!"
siger Fangevogteren, „denne her er en Minister!" — Et Ord
fra Retssalen: „De har været uforskammet mod mig. Hr. Dommer,
udbryder en anklaget, — „jeg sender dem mine Sekundanter!"
„Tak, jeg har modtaget dem," svarer Dommeren koldblodig, „de
er i Forvaring."
Imidlertid vænner man sig jo hurtigt til saadanne abnorme
Tilstande, — og snart træder de ind i det dagligdags Liv som
noget normalt, man har at regne med, hvis man vedblivende skal
omgaas hinanden. En Stump Konversation fra five-o’clock Teen:
„De har for Øjeblikket en udmærket lille Smørkage i Mazas, ...
den er et rent Vidunder med Sukker!" — En ung Frue træder
ind i en Salon med Spørgsmaalet: „Det lader til, man har løsladt
min Mand, — han er vel ikke her?"
Panamafondets uhyre Summer er kastet ud for alle Vinde,
opslugt, tilintetgjort af tusind graadige Slyngler, der under den
almindelige Demoralisation næppe forstaar deres egen Skyld. 1 de
Replikskifter, hvormed Forain belyser disse Forhold, lader han —
fint og dybsindigt — særlig Hustruen føre Ordet. Hun har ikke
direkte grebet ind i Begivenhedernes Gang, staar derfor friere, mere
overlegent og voldsomt i sin Haan, sin Vrede, sin Umættelighed.
„Stakkels Fyr!" udbryder saaledes en Dame til sin
sønderknuste Gemal. „Medens du stjal stakkels 10,000 francs, har de
andre skrabet 100,000’er til sig!" — Til en sølle Deputeret siger
Fruen med snærtende Haan: „Kære Ven, hvis du ikke havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
